Annonce

Wella og ghds nordiske rejse til Dubai

Wella og ghds nordiske rejse til Dubai
9. april 2019 Sascha Tejlmann

09. april 2019

Wella og ghds nordiske rejse til Dubai

Tekst & foto: Camilla Svensson (Sascha Tejlmann red.)

Sammen med Wella og ghd fløj 140 frisører fra den nordiske kulde ned til Dubai til nogle intensive og inspirerende dage med fokus på forretningsudvikling. Sociale medier, trends, styling og mænd kombineret med sol og sightseeing stod på agendaen.

Wella Professionals’ årlige nordiske rejse er for mange ét af årets vigtigste højdepunkt. I år begav 140 frisører sig, sammen med den nordiske Wellafamilie, til solen og varmen i Dubai. Selvom skemaet gav plads til både afslapning og sightseeingen i det luksuriøse emirat, var der fuld fokus blandt deltagerne, når der vankede workshops og seminarer.

”Temaet for turen handler om at hjælpe vores kunder, frisørerne, og at vækste deres forretning. Det er en kombination af sociale ting og workshops, der ligger i tidens trend”, siger Kenneth Lundskov, Country Manager i Danmark.

Det nærende program omhandlede de fleste dele af en hverdag i salonen og bød på både viden og håndgribelige tips til at øge omsætningen i salonen. Dagene i Dubai var opdelt i workshops med fire temaer; trends, sociale medier, styling med ghd og ”men, men, men”.

At være i nuet
Trendworkshoppen stod Anki Moe og Jari Palin for og omhandlede såvel mikro- som makrotrends. Trends reflekterer ofte, hvordan det står til i samfundet, og hvordan vi opfatter virkeligheden. I nutidens digitaliserede verden, hvor alt går hurtigt, har vi brug for at føle ting og få lov til at være i nuet. Vi vil ses som individer, og skønhed må komme indefra og ud.

Mikaela Rinaldo, Country Manager Norge, og Leena Elmgren, Country Manager Sverige, delte sine bedste lederskabstips.

Mikaela Rinaldo, Country Manager Norge, og Leena Elmgren, Country Manager Sverige, delte deres bedste lederskabstips.

Wellas seneste farvetrend, insta-vintage, er moderne farver med en vintagefølelse, inspireret af influencers på Instagram.

”Trenden er meget individuel, og derfor har vi valgt at fokusere mere på teksturen på farven og på at man skaber en vintagefølelse i håret”, siger Anki og fortsætter: ”Vi har haft en meget naturlig trend længe, der fortsætter, og derfor kan det være, at man ikke farver hele håret – at man lader fronten være naturlig eller arbejder med forskellige farver, for at det ser mere worn ud, så det ikke ser nyfarvet ud”.

Den seneste farvetrend fra Wella, insta-vintage, blev præsenteret af Anki Moe og Jari Palin. Fokus ligger på teksturen i farven og på at det ikke ser nyfarvet ud men stadig friskt.

Den seneste farvetrend fra Wella, insta-vintage, blev præsenteret af Anki Moe og Jari Palin. Fokus ligger på teksturen i farven og på at det ikke ser nyfarvet ud men stadig friskt.

Anki og Jari præsenterer tre farveteknikker, der er i fokus for at kunne skabe årets trend; colormelt, root shadowing og texture blending.

”Det er ikke så ofte, at man taler om tekstur i farve. Det handler om at skabe skiftninger i håret – blande en super glansfuld farve med en, der er super mat, eller at man lægger noget, der er lidt varmere ved siden af noget, der er koldt. Ved for eksempel at placere kobber ved siden af grå får du en virkelig cool effekt – lidt crazy måske, men spændende”.

Trendy styling
Workshoppen, hvor Antoine Astour og Pernille Holmskov fra ghd holdt tøjlerne, bød på en introduktion til brandet, der blev en del af Coty sidste år, og masser af brugbare tips til de seneste stylingteknikker. Blandt andet fik deltagerne hver sin ghd platinum+ styler og fik lov til at øve sig på at lave California waves på et dukkehoved ude i solen.

Ofte, når man laver krøller med et glattejern, køles den øverste del af passéen i udstrakt form, og krøllen bliver tydeligst i spidsen. Med teknikken, der blev demonstreret på seminaret, køles krøllen i en krøllet form hele vejen.

Sociale medier i fokus
Wella satser benhårdt på sociale medier, og deres egen social media-ekspert, Sara Frii, gav en masse praktiske tips til, hvordan man som salon kan anvende, først og fremmest, Instagram for at tiltrække nye kunder og engagere stamkunderne. Film kommer oftere og oftere, og deltager til workshoppen fik mulighed for at skabe deres egne reklamefilm og postkort med hilsner hjem til kunderne. Workshoppen satte kreativiteten i gang hos frisørerne og førte til mange grin både online og IRL.

Antoine Astour fra ghd afholdt, sammen med Pernille Holmskov, en værdsat stylingworkshop i solen.

Antoine Astour fra ghd afholdt, sammen med Pernille Holmskov, en værdsat stylingworkshop i solen.

I forbindelse med lanceringen af SEBMAN og System Man viser Wella, at det sætter manden i fokus. Christian Andersson og Stine Høppner delte om sig med mandlig styling gennem tiderne og deres tips til at kommunikere med de mandlige kunder. Tjek den kommende udgave af Hair Magazine for at læse, hvordan du, ifølge Christian og Stine, får helt styr på de mandlige kunder.

Wellas egen ekspert inden for sociale medier delte en masse af sine bedste tips til at succesfuld Instagramkonto.

Wellas egen ekspert inden for sociale medier delte en masse af sine bedste tips til at succesfuld Instagramkonto.

Orientalsk inspiration
Den forlængede weekend blev afsluttet med en middag udendørs under lamperne i det femstjernede hotels gårdsplads samtidig med, at den varme ørkenvin blæste. Aftenens underholdning bestod af både mavedans og orientalskinspireret hårshow lavet af Wella Nordic Creative Team, anført af Anki Moe.

Afslutningsshowet bød på fingersnilde og orientalsk inspiration.

Afslutningsshowet bød på fingersnilde og orientalsk inspiration.

Afslutningsshowet bød på fingersnilde og orientalsk inspiration.

”Vi ville lave orientalske smykker af hår på modeller – noget, der var rent og lækkert, men som også viser lidt kunst”, fortæller Anki efter showet. ”Nu har vi jo trends, der er meget afslappede, så vi ville vise noget med lidt mere fingersnilde”.

Teamet, der lavede afslutningshowet; Jari Palin, Anki Moe, Christian Andersson, Stine Høppner, Karin Eiri, Pernille Holmskov og Antoine Astour.

Teamet, der lavede afslutningshowet; Jari Palin, Anki Moe, Christian Andersson, Stine Høppner, Karin Eiri, Pernille Holmskov og Antoine Astour.

Nogle af aftenens bedst klædte gæster var Iren og Terje Kjernsholen fra Vika frisørerne i Norge.

Nogle af aftenens bedst klædte gæster var Iren og Terje Kjernsholen fra Vika frisørerne i Norge.

Sidste aften blev middagen serveret under åben himmel.

Sidste aften blev middagen serveret under åben himmel.

De smukke danske frisører i Dubai.

De smukke danske frisører i Dubai.

Se mere fra de inspirerende dage i videoen her.

Se flere billeder i galleriet her!

ANNONCE