Annonce

Wella afholdte Blondor aften

Wella afholdte Blondor aften
6. april 2016 bal@freemindsmedia.com

06. april 2016

Wella afholdte Blondor aften

Kristina Bæk Nielsen bød de 70 frisører velkommen til en aften i Wella Professionals blonde univers. Kristina blev assisteret af Katrine Frederiksen, teknikker hos Wella, som kunne fortælle, at de unge kvinder er vilde med blond og har høje krav til farven. Den skal være helt perfekt.

Før i tiden havde frisøren kun en mulighed, når håret skulle være blond. Afblegning var særdeles kraftig og man måtte bare håbe, at håret kunne holde til den hårde behandling. I dag har Wella et stort sortiment, som kan løse de problematikker, der kan opstå, når et hår skal have den perfekte blonde farve uden at håret tager skade.

Aftenens højdepunkt var introduktionen af BLONDOR FREELIGHTS, som gør farveprocessen meget nemmere og hurtigere for frisørerne. Det skyldes at den nye afblegning kan males på håret og man dermed kan undgå folie. Igennem painting teknik kan farvningen skræddersys efter kundens ønsker – ligesom med ColorID.

“Det er en super fed måde at arbejde på”, fortæller Katrine Frederiksen.

Se også: Show hos Wella – Stephen Mackinder på besøg

Kristina forsætter med et godt råd: “Sommetider kommer der en kvinde ind i salonen med et meget blond hår, men som gerne vil være mere naturlig blond. Her kan det være en god idé at lave dem en tonehøjde lysere end det de ønsker, for at de ikke bliver forskrækkede og føler sig alt for mørkhårede”.

Blondor Freelights er et nyt produkt i Blondor serien, hvilket betyder, at du stadig kan få Blondor Cream og Blondor Powder som tidligere.

 

Tekst: Anders Sørensen
Fotograf: Claus Peuckert

 

For yderligere information kontakt Wella – The Salon Professional Division of P&G på tlf. 33 26 91 11.
Se også www.facebook.com/WellaProDanmark

 


ANNONCE