Annonce

Unite Global Session 2016 i San Diego – Frisørshow

Unite Global Session 2016 i San Diego – Frisørshow
15. november 2016 bal@freemindsmedia.com

15. november 2016

Unite Global Session 2016 i San Diego

Unite Global Session 2016 i San Diego

Se også: Frisørland – Beauty has no age kursus

Unite Global Session foregik i San Diego d. 9.-10. oktober 2016, og var et kæmpe setup, hvor alt var planlagt til mindste detalje. 1200 frisører havde købt billetter, og arrangementet var spækket med frisurer i alle tænkelige genrer. Alt fra klassiske klipninger, herrehår, langthårsopsætninger til crazy avantgarde hår blev præsenteret. Der var rig mulighed for at blive inspireret af de forskellige undervisere, der kom fra hele verden.

Danmark blev repræsenteret af Lina Kjær Lindholm fra salonen ”Fake Your Beauty”, og søndag var det hendes tur til at stå på den store scene i det gamle Balboa Theater.

”Det var så stort at stå og kigge ud over 1200 frisører, der sad i den store sal og udfordrende at skulle formidle på et andet sprog end mit modersmål. Men sikke en kæmpe oplevelse at få chancen for at være med til noget der er så stort. Følelsen af at være med i UNITE Family blev fuldendt”, sagde Lina.

Lina med sine to modeller ved Unite Global Session 2016

Lina klippede en flot frisure i en intens violet Blide pastelfarve kombineret med en skarp klipning

Flotte klipninger med karakter og kant, og farvninger der gav rungende genklang flere dage efter, var det Lina havde valgt at vise. Blide pastelfarver i peach og gul med en skarp klipning og en intens violet med Linas ”stencil” på en skarp page, vakte vild jubel.

Frisørland lancerede UNITE i Danmark i foråret 2016. Serien består af en unik styling-og pleje serie der er ”Skabt af en frisør, til frisører”.

Se også: Frisørland – UNITE


ANNONCE