Annonce

STYLEBOX

STYLEBOX
21. november 2013 bal@freemindsmedia.com

21. november 2013

STYLEBOX –  få et luksuriøst pitstop i hverdagen

Stylebox by Matas er et nyt koncept, hvor frisørsalonen forenes med detailhandlen – og krydres med neglebar og makeup. Konceptet har fungeret siden sommer, og allerede nu er det en succes.

Stemningen er afslappet. Nogle kunder kommer ind i Stylebox by Matas for at gå til frisøren, andre skal have ordnet negle og atter andre kigger sig bare omkring for at hente ny inspiration som i en hvilken som helst anden forretning i et center.

”Vi er et innovativt detailhandelskoncept”, forklarer direktør for Stylebox by Matas, Helle Zibrandtsen, der tidligere var adm. direktør for Estetique, indtil Matas købte kæden i foråret. Indtil videre er Estetique-butikkerne i Lyngby Storcenter og i Fields genopstået som Stylebox-butikker, i november åbnes på Frederiksberg og herefter følger Kolding Storcenter og Århus.


Frisørsalonen i Stylebox er afskærmet fra den øvrige del af forretningen med en halvmur,
så frisørkunderne kan have lidt privatliv.

Selve konceptet har man arbejdet på nogen tid, og inspirationen kommer fra udlandet, hvor man netop ser den type butikker, der kombinerer salg af produkter med services som frisørsalon og neglebar. ”Matas så, der var et hul i markedet og et potentiale for at skabe noget nyt”, fortæller Helle Zibrandtsen. Og det er helt bevidst, at Stylebox ligger i centrene, hvor travle kvinder let kan komme forbi.

”De fleste kvinder har ikke megen tid til selvforkælelse i en travl hverdag. Vi giver dem mulighed for at kombinere en tur til frisøren med at få ordnet negle og få lagt en makeup, der passer til det nye look”, lyder det fra Helle Zibrandtsen, og allerede efter få måneder, fornemmer hun, at mange kvinder faktisk har brug for et luksuriøst pitstop i hverdagen. ”Og de kan godt lide samspillet, så mens de venter på at kuren virker i håret, får de f.eks. ordnet neglene eller noget andet”.


På hylderne i Stylebox står produkter fra mange professionelle leverandører af hårpleje- og stylingprodukter.

Alt til Håret
Hylderne bugner af produkter fra alle de store mærker inden for hårpleje og –styling; fra Wella, l’Oréal, bumble & bumble, American crew, redken, Alterna, Moroccan Oil og mange flere.

”Vi er en butik med et stort udvalg inden for hårkategorien, hvad enten det gælder yndlingsshampooen eller man går efter et godt tilbud. Vi kører hele tiden prisaktive kampagner. Det kan være et mærke, der den ene uge sælges med minus 20 pct. næste uge får man måske en børste med i købet, hvis man køber et andet produkt”, forklarer Helle Zibrandtsen.

Overskuelighed er et af kodeordene i butikken, og således har man sammensat et menukort, der rummer alt fra den store makeover til en neglebehandling, en klipning, farvning eller andet, så kunderne kan se, hvad de får for pengene.

I øvrigt er priserne overkommelige. en total makeover med vask, klipning, styling, make-up og negle koster således 995 kr.


Stylebox er en butik, hvor kunderne kommer ind og oser og henter inspiration på hylderne.

I Stylebox er ansat en butikschef, der kommer fra Matas, tre uddannede frisører, en negleteknikker og en stylist, men Helle Zibrandtsen fortæller, at de arbejder på tværs, og at alle ansatte i butikken også står bag disken og betjener kunder.

”Og det synes de faktisk alle sammen er en sjov kombination, der giver dem nye muligheder og nye input i deres arbejde. Kunderne kan få rådgivning på kryds og tværs, og frisøren kan afslutte sin behandling med at finde den helt rigtige farve læbestift, der matcher den nye frisure”.

Drop-in koncept
I Stylebox kommer rigtig mange unge mennesker, og der er en klar overvægt af piger, fortæller Helle Zibrandtsen, men selv om de 15-16 årige piger er vilde med at få lavet negle, kommer der også rigtig mange modne kvinder, der søger råd og vejledning inden for hårpleje og make-up.

Og selv om rigtig mange bestiller tid som i en hvilken som helst anden frisørsalon, er Stylebox også baseret på et drop-in koncept.


Selve konceptet har man arbejdet på nogen tid, og inspirationen kommer klart fra udlandet,
hvor man netop ser den type butikker, der kombinerer salg af produkter med services som frisørsalon og neglebar.

”Vi har online-tidsbestilling, men vi har også mange kunder, der kommer forbi for at se, om der er en ledig medarbejder. Det lægger konceptet også op til”. Flere steder i butikken hænger fladskærme, og i salonen findes iPads, så hvis kunderne ønsker det tages et billede, der herefter lægges ud på skærmene.                           ”Mange af de unge synes det er sjovt, at de kan se veninderne, og at veninderne kan se dem, og samtidig er der faktisk rigtig mange, der bruger billederne som inspiration, når de skal finde en frisure, de kan lide. Det er alt andet end lige noget andet, at se frisuren på ”rigtige mennesker” fremfor på modeller,” siger Helle Zibrandtsen.

Tryghed for kunden
At Stylebox er en del af Matas-koncernen ser Helle Zibrandtsen som en tryghed for kunderne.

”Vi har en troværdighed, og kunderne har tillid til, at de kan handle hos os. Samtidig betyder det jo meget markedsføringsmæssigt, at vi kan trække på de 1,3 millioner mennesker, der er medlem af club Matas, hvor Stylebox selvfølgelig er club M Partner. Det giver os en fantastisk kommunikationsplatform og nogle rigtig gode redskaber i forhold til at få bredt kendskabet til Stylebox ud”, understreger Helle Zibrandtsen, og hun fornemmer, at kunderne er rigtig glade for, at de f.eks. optjener club Matas points i Stylebox, ligesom der kører specielle tilbud for medlemmerne af club Matas.

I forhold til medarbejderne, mener Helle Zibrandtsen også, det er en fordel, der er en stor koncern bag. ”Det giver dem en tryghed i ansættelsen”, siger hun. På hylderne findes som nævnt praktisk talt alle professionelle mærker inden for hårpleje og –styling, og Helle Zibrandtsen fortæller, at sortimentet kan udvides yderligere, hvis der er behov for det.

Hun fornemmer, at leverandørerne generelt synes, det har været spændende at være med på Stylebox-rejsen. ”Vi har et rigtig fint samarbejde med leverandørerne, og vi har kun mødt positive reaktioner på kon- ceptet”, siger hun. På make-up siden er Stylebox eneforhandler af Smashbox, ligesom man forhandler bare Minerals, to brands, der henvender sig til hver sin kundegruppe.

At der kommer flere Stylebox by Matas forretninger/saloner rundt omkring i de danske byer i løbet af den kommende tid, kan der vist ikke herske megen tvivl om. Hvor mange, det kommer til at dreje sig om, og præcist hvor de kommer til at ligge, meldes der dog endnu ikke noget ud om.

Tekst: Pia Finne
Fotograf: Peter Hartley

 

Denne artikel blev udgivet i Hair Magazine 5. udgave 2013.

Se flere frisørartikler om frisørkurserfrisørshows og hårmode her!


ANNONCE