Annonce

Skab en god oplevelse i salonen

Skab en god oplevelse i salonen
22. august 2018 bal@freemindsmedia.com

22. august 2018

Skab en god oplevelse i salonen

Hvis man have succes i en professionel salon, er det vigtigt at have helt styr på nogle vigtige kerneområder omhandlende salonen atmosfære og indretning. Hvilken vision har du for din salon, og hvad kan du gøre for at indfri den?

Skab en god oplevelse i salonenSortiment, kvalitet, værdi og anledning til købet spiller en vigtig rolle for at skabe en god shoppingoplevelse.

Ville du handle i din egen salon? Dette spørgsmål er ikke ment som provokation men skal i stedet for danne grundlag for en analyse. Spørgsmålet skal få dig til at tænke over, hvordan din salon opleves udefra og få dig til at tage stilling til, hvorvidt du selv ville have udnyttet shoppemuligheder i din salon. Skandinaviske forbrugere har meget viden, og de har høje forventninger til de steder, de handler. Sortiment, kvalitet og værdi – og grunde til at købe – er alle elementer, der spiller en vigtig rolle, når man skal tage stilling til, hvordan man skaber en god shoppingoplevelse.

De to vigtigste faktorer, når det handler om at have indflydelse på forbrugernes indkøbsvaner, er miljøet og omgivelserne i butikken samt den grad af kundeservice, der ydes af medarbejderne. På disse to områder kan der for alvor gøres en forskel.

Se også: Brug musikken effektivt i salonen

Miljøet og omgivelserne
At udnytte den plads, man har til rådighed på den mest effektive måde, er en stor udfordring. Og behovet for en objektiv snarere end en subjektiv planlægning er meget vigtigt. Det er nemlig alt for let at lade den subjektive tilgang til tingene komme i vejen for de hårde, objektive fakta. Områder, der kræver speciel fokus, er salonens vinduer, bygningens facade, receptionen, hot spots, produkthylder og venteområdet.

Salonens vinduer er først og fremmest et kommunikationsværktøj, der kan benyttes til at sende informationer til potentielle og forbipasserende kunder. De arbejder for salonen 24/7 og skal vedligeholdes, så de altid ser rene og godt ud. Et vindue skal omdekoreres hver sjette til ottende uge. Indholdet skal varieres, og vinduernes forskellige temaerne kan være kunstnerisk smukke billeder af salonens medarbejdere, sæsonprægede beskeder, en ny produktlinje, et specielt tilbud eller fokus på et specielt event. Kreativitet, originalitet, humor, spændende nyheder; alt sammen hjælper det til at skabe et flot vindue. Så lad dig inspirere!

Et butiksvindue bør omdekoreres hver sjette til ottende uge
Et butiksvindue bør omdekoreres hver sjette til ottende uge.

Facaden og receptionen
At vide hvor forretningens “hotspots” – eller point of sales – er og at udnytte den til gavn for virksomheden, er en kunst. Men når du først mestrer kunsten, vil du være ekspert i at få områderne til at arbejde for dig. Ofte er der behov for et åbent sind og måske hjælp fra en ekspert. At placere displays og information så strategisk rigtigt og på en måde, der får kunden for at reagere positivt, er de to store hemmeligheder i forbindelse med af maksimere ”hotspots”. 

Den allerførste kontakt kunden har med salonen sker typisk i receptionen (top-hoteller har altid helt styr på dette område). Din facade og modtagelsesområdet skal være dynamisk, let genkendeligt, ikke for stort, ikke for småt, rent, funktionelt og rart. Det er meget vigtigt at bruge tid og energi på at få det helt rigtigt. Det første og det sidste indtryk er altid det, der hænger fast.

Næste gang du er inde i det lokale supermarked, så se dig godt omkring og prøv at forstå, hvordan og hvorfor hovedvaregrupperne og brandene er placeret som de er. For eksempel er Coca-Cola, slik og lignende produkter ofte placeret i butikkens hotspots for at skabe mersalg. Ting, der til gengæld ikke må anbringes i hotspots, er sofaer, stumtjenere, magasinholdere, smykkestandere, akvarier og potteplanter.

Se også: Kropssprogets betydning i salonen

Den allerførste kontakt kunden har med salonen foregår oftest i receptionen.
Den allerførste kontakt kunden har med salonen foregår oftest i receptionen.

Shoppingområdet
Shoppingområdet er det sted, hvor kunden for alvor skal føle sig behageligt tilpas, stimuleret og interesseret i, hvad forretningen har at tilbyde. Atter igen er det en god idé at investere i ekspertråd og dermed få hjælp til at skabe en lækker salon med netop den “feel good”-faktor, der skal få kunderne til at nyde at opholde sig i salonen.

Produkter og information skal udstilles på en måde, så kunden føler en lyst til at deltage. Hvad er det? (objektivt). Hvad kan det gøre for mig? (følelsesbestemt). Hvad får jeg ud af det? (motiverende/deal eller no deal).

Alting skal være rent og pænt. Der skal gerne stå flere af hvert produkt på hylderne, og alt skal være på lager. Hver eneste salon har sin egen tilgang til produkterne, men det er basiselementerne, som alle, der er seriøse omkring detailhandel, skal være opmærksomme på. Den strategiske placering af venteområdet – hvis der er behov for et venteområde – er vitalt for salonens succes. 

To ting, der skal fokuseres på er behagelige møbler og adgang til forfriskninger, forskellige medier, information om salonen og den service, man tilbyder – og sidst men ikke mindst adgang til shoppingområdet.

Skab en god oplevelse i salonenSkab en god oplevelse i salonen

For flere artikler om salg i frisørbranchen se her.


ANNONCE