Annonce

Schwarzkopf Professional præsenterede sæsonens Essential Looks-kollektion

Schwarzkopf Professional præsenterede sæsonens Essential Looks-kollektion
22. marts 2017 bal@freemindsmedia.com

22. marts 2017

Schwarzkopf Professional præsenterede sæsonens Essential Looks-kollektion

En regnfuld aften formåede Schwarzkopf Professionals nye team, bestående af Cille Schäfer og Emil Hartmann, at gøre langt mere interessant ved at vise deres bud på sæsonens Essential Looks-kollektion ’Modern Ikon’.


Mens Schwarzkopf tekniker, Lene Øxenholt, fortalte om de hårfarver brugt i kollektionen, klippede og stylede Cille Schäfer og Emil Hartmann sine modeller, der var deres bud på Essential Looks kollektionen.

Schwarzkopf Professionals Essential Looks kollektion, der i denne sæson går under navnet ’Modern Ikon’ bygger bro imellem catwalk og street style. Essential Looks inspirerer hver sæson frisører og deres kunder med catwalktrends, som Cille Schäfer og Emil Hartmann fortolkede og omdannede til mere wearable salonlooks i IdHAIRs nye hovedsæde i Rødovre.

’Modern Ikon’ består af tre særskilte trends, inspireret af de største catwalks verden over, og bestod i denne sæson af ’Opulent’, ’Beat Icon’ og ’Colorama’.

Opulent repræsenterer den sensuelle forførende og sofistikerede glamour fra 1950’erne og fører den ind i det 21. århundrede. Lene Øxenholt, Cille Schäfer og Emil Hartmann benyttede de nyeste hårfarver fra Igora Royal til at skabe de brændte, bløde, lækre farver, som skabte to stilfulde looks på scenen.

Se også: Essential Looks SS17 – Trend 1: OPULENT



De to looks inspireret af de glamourøse 1950’ere, fortolket af Cille Schäfer og Emil Hartmann.

Anden trend ’Beat Icon’ blander det androgyne look ned urban coolness. Der blev lagt vægt på rolige, varme farver og tone i tone farveteknikker. Trenden er det perfekte uperfekte, det ærlige, autentiske look og skaber en moderne, ubesværet skønhed.

Se også: Essential Looks SS17 – Trend 2: BEAT ICON

Schwarzkopf Professionals team fokuserede på rolige, varme farver og tone-i-tone farveteknik for at skabe deres tolkning af ’Beat Icon’ trenden.

”I Colorama-kollektionen kan vi tillade os alt”, sådan tolkede Lene Øxenholt, tekniker hos Schwarzkopf, den tredje trend i ’Modern Icon’ kollektionen. Colorama-kollektionen kombinere rebelsk punkt attitude med farverige nuancer og bunder i ideologien ”Less is Never More”. Trenden er futuristisk og legende, som Cille og Emil tog til sig ved at skabe to tolkninger af ’Colorama’, med skarpe kontraster i klipningerne og legende farvenuancer.

Se også: Essential Looks SS17 – Trend 3: COLORAMA

’Colorama’ er trenden, hvor man kan tillade sig alt. Det tolkede Schwarzkopf teamet til to cool looks, der havde skarpe kontraster I klipningerne og legende farvenuancer.

Hele aftenen igennem fortalte Lene Øxenholt detaljeret om de forskellige farveteknikker brugt i alle tre trends, mens frisørerne havde en god dialog med Schwarzkopf teamet. Det skabe en behagelig uformel stemning, der gav frisørerne svar på alle deres spørgsmål og kunne gå hjem med ny inspiration fra sæsonens Essential Looks ’Modern Ikon’-kollektion.

Se flere billeder fra showet her:

{gallery/galleryblock?galleryid=1118}

Tekst: Kristine Larsen
Foto: Claus Peuckert


ANNONCE