Annonce

Schwarzkopf Essential Looks 2016 i Ballerup med Team Buch

Schwarzkopf Essential Looks 2016 i Ballerup med Team Buch
20. april 2016 bal@freemindsmedia.com

20. april 2016

Schwarzkopf Essential Looks SS 2016 i Ballerup med Team Buch

Den 11. april var der endnu en gang inviteret til Essential Looks Look&Learn hos idHAIR og Schwarzkopf Professional i Ballerup. Med 80 fremmødte frisører var der fuldt hus i IdHAIR Studio. Igen i dette forår blev showet ledt og præsenteret af Jesper Buch og hans team, sammen med Team Schwarzkopf Professional og Lene Øxenholt.

Made to Create
Forårets kollektion hedder “Made to Create” og Schwarzkopf Professional’s kreative afdeling har endnu engang været ude på verdens catwalks, for at opsnappe sæsonens hotteste trends, og omsætte dem til tre hovedtrends, der vil gå igen i sæsonens modebillede. Både med hensyn til tøj og make-up, men ikke mindst indenfor hårmoden, som jo er i centrum i Essential Looks universet.

Netop det kreative var meget i fokus i denne udgave af Essential Looks. Jesper Buch indledte med at fremhæve Essential Looks bogen, den tilhørende app og trendreporten til download, som er nærmest uundværlige værktøjer, hvis man ønsker at holde sig opdateretinden for den kreative hårmode. Værktøjer, der gør, at man som frisør faktisk er i stand til, at svare helt præcist på det klassiske spørgsmål, om hvad der er sæsonens hotteste og mest trendy looks.

Efter en inspirerende introduktion, var showet i fuld sving, og de tre trends: URBAN SPORTS, FREECREATION OG FUTURE WAVE blev vist og gennemgået.

 

 
 

Se alle Essential Looks SS 2016 kollektionerne – ‘Made to Create’: Urban SportsFreecreation & Future Wave

Den første trend på scenen var URBAN SPORTS – hårmode skabt af forårets fokus på sportstøj, sneakers og fjerlette stoffer. Her dominerede de kraftige farver og rene konturer: på scenen sås tre modeller med hår, der var klippet moderne og frisk med kort nakkehår og farvet med de kraftige nye pangfarver – IGORA Colorworx, der giver intense farveresultater og effekter. Her sås også aftenens eneste mandlige model, der havde fået en spændende klipning med pjuskede længder, og en fantastisk farveeffekt.

Derefter fulgte FREECREATION, en trend der fanger en af tidens store strømninger: individualitet i udtrykket. Outfit til denne trend er finurlige og lagdelte og håret hér var lavet som grafiske, ”hakkede” klipninger skabt med udgangspunkt i hårets naturlige fald og bevægelse.  Farvemæssigt havde FREECREATION-modellerne fået fine, naturlige toner, der underbygger det elegante og individuelle look.

FUTURE WAVE-modellerne havde alle fået et lækkert og krøllet hår. Netop volume i krøl og bølger er kendetegnende for denne tredje trend. Futuristisk metallisk sølv og rent hvidt dominerede tøjet, og kodeordet for håret var bevægelse, med krøller og bølger i front og midte. Modellernes hår var farvet med pudder- og jordfarver, der gav et indtryk af enkelthed og tidløs elegance samtidig med at formen blev fremhævet.

Efter at samtlige modeller var blevet vist frem én efter én, blev alle atter kaldt ind, og Jesper Buch takkede både modeller og de to teams for den store indsats, der var blevet ydet for aftenens show. Team Buch bestod, foruden Jesper og Wicki Buch, af Stella Reinholdt, Peter Nielsen og Rasmus Højfeldt. Fra Schwarzkopf Professional og idHAIR deltog Lene Øxenholt, Annfrid Hansen og Ann Leivsgard Henriksen.

Alt i alt en aften fyldt med spændende klipninger, farver og frisurer der gav frisørerne mulighed for at vende hjem med masser af inspiration i bagagen.


ANNONCE