Annonce

Sandi Jordheim – At turde tage springet

Sandi Jordheim – At turde tage springet
2. maj 2019 Sascha Tejlmann
Sandi Jordheim

02. maj 2019

Sandi Jordheim – At turde tage springet

Tekst & foto: Camilla Svensson (Sascha Tejlmann red.)

Sandi Jordheim har ikke bare fået tingene serveret. Trods modstand har hendes rastløshed og arbejdsvilje, sammen med støtte fra familie og nære, medført, at hun er lykkedes med at skabe sig et navn og en blomstrende forretning i Esbjerg.

I en frisørtæt by som Esbjerg skal der meget til, for at kunderne vender tilbage. Det kræver hårdt arbejde, dedikation og passion for at lykkes. Én, der virkelig lægger hele sin sjæl i det, er Sandi Jordheim, der trods modgang har haft succes med salonen Saksehaand. Hun overtog salonen for tre år siden, og allerede efter et år var hun nødt til at flytte til nye, større lokaler.
”De lokaler, hvor jeg startede, var meget kolde. Min mester, som havde salonen før, var nødt til at stoppe, fordi hun fik ondt i hænder og skuldre. Man gik hele tiden og spændte i kroppen, og kunderne havde jakke på, når de skulle have farvet hår, for ellers kunne de ikke holde varmen”.

Sandi endte med at overtage nye, store lokaler i Torvegade. Der lå tidligere en tøjforretning, som Sandi altid havde elsket – en nichebutik med ordentlig service. Lokalerne var bare virkelig dyre. Torvegade er en handelsgade kun med specialforretninger, og dét betaler man for. Sandis bank ville ikke låne hende pengene.
”Jeg tænkte, at jeg så bare måtte arbejde endnu hårdere, og det gjorde jeg. Det har været en udfordring, men det har været det hele værd!”
For at få butikken til at løbe rundt i de nye lokaler, har Sandi arbejdet hårdt og ofret en hel del fritid.

Artiklen er længere – læs den i vores online magasin!

At turde tage springet

Sandi Jordheim troede aldrig, at hun skulle have sin egen salon. Nu har hun drevet Saksehaand i tre år og er flyttet til større lokaler på Torvegade i Esbjerg centrum.

Lidt efter lidt skal denne dør fyldes med polaroidbilleder med minder.

Lidt efter lidt skal denne dør fyldes med polaroidbilleder med minder.

Den store salon har egen barberafdeling til de mandlige kunder.

Den store salon har egen barberafdeling til de mandlige kunder.

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 2. udgave 2019.

ANNONCE