Annonce

Purely Professional

Purely Professional
8. marts 2016 bal@freemindsmedia.com
pure proffesional

08. marts 2016

Renhed på flaske

Det nye danske hårplejemærke, Purely Professional, kan bedst betegnes som renhed på flaske. Her arbejdes nemlig ud fra et motto, der hedder less is more: Produkterne indeholder ingen parfume, farvestoffer, parabener, SLS (Natrium Lauryl Sulfat) eller allergifremkaldende stoffer og kun et minimum af konservering. Faktisk indeholder Purely Professionals shampoo kun 7 ingredienser – langt under halvdelen af de fleste andre hårplejeprodukter på markedet, mindst!

Hvad er baggrunden?

Bag mærket står virksomheden Medico Haircare, en familievirksomhed med søskendeparret Julie og Cecilie Kampmann og deres far Ole Olsen i spidsen. Virksomheden har gennem de sidste 20 år rådgivet omkring arbejdsmiljø og kemi særligt i relation til frisørfaget, hvor lidelser som blandt andet åndedrætsbesvær og parfumeallergi, efter mange års arbejde med produkter fyldt med parfume og kemikalier, er en udfordring. De har derfor taget sagen i egen hånd og udviklet et produkt, der opfylder de krav, de i 20 år har eftersøgt; resultatet er Purely Professional. Produkterne er udviklet i samarbejde med danske frisører og har således haft det fokus for øje, at produkterne altså skal virke! Kvaliteten af produkterne er der ikke gået på kompromis med, og det er Purely Professionals budskab, at skånsomme produkter ikke behøver betyde ringere virkning.

Hvad så med duften?

At vi skal bruge naturlige produkter uden parabener og skadelige stoffer er ikke nogen nyhed, men noget rigtig mange mennesker allerede har taget til sig. På den bekostning fremhæver mange produkter sig dog ved kun at indeholde naturlig parfume, men det er ikke nogen garanti mod allergi – tværtimod! De naturlige parfumestoffer kan i langt højere grad medføre allergi end de syntetiske. Men må man så slet ikke dufte af noget? –”Jo selvfølgelig, men det er vores filosofi, at du selv skal have lov til at bestemme hvilken parfume, hvor meget og hvornår. Og vil du gerne have duftende hår, så pift det med din yndlingsparfume. På den måde undgår du også at udsætte din sarte hovedbund for parfumen” siger Julie og Cecilie Kampmann.

Sulfater?

Den mest kendte og anvendte sulfat i shampoo og sæbe er Natrium Lauryl Sulfat, hvis funktion er at opløse fedt og snavs. Dette stof hører dog også til blandt de mest hud irritative ingredienser i shampoo. Man kan på en måde sige, at de gør deres arbejde for godt, da de ved også at fjerne hudens beskyttende fedtlag kan skabe forstyrrelser i hårbunden med irritation, ubalance og kløe til følge. I shampoo 1 og 2 har Purely Professional derfor anvendt et ekstrakt fra kokosolien med langt mindre hud irritativ virkning.

Shampoo 3 – sulfatfri shampoo

I shampoo 3 har Purely Professional dog taget skridtet videre og anvendt et vaskeaktivt stof kaldet Disodium Laureth Sulfosuccinate, der ikke er baseret på sulfat og derfor utrolig mildt og skånsomt mod huden. Hvor SLS-sulfatet på en hudirritationsskala ligger på 5 (en skala hvor 5,5 er det højeste vel at mærke), ligger Disodium Laureth Sulfosuccinate på 1,5. Hvorfor bruger alle producenter så ikke Disodium Laureth Sulfosuccinate i deres shampoo i stedet for sulfater? – Fordi dette stof er meget svært at formulere i en shampoo, da det ikke giver skum og viskositet. Purely Professional har løst problemet ved at skumme produktet op mekanisk i en foamer.

Purely Professional

Udover shampoo 1, 2 & 3, der er altså skræddersyet til at imødekomme nogle af de hår og hud problemer, som mange døjer med som følge af irritation, allergi og svamp i hårbunden består Purely Professional af to slags conditioner udviklet specielt til henholdsvist normalt hår og porøst og behandlet hår. Begge virker meget nærende på håret uden at irritere hårbunden.

Purely Professionals stylingprodukter tæller en plejende mousse, en effektiv spray, samt voks til både langt og kort hår – naturligvis alle uden parfume! Inden for hudpleje har serien også en hand lotion og en body lotion, som indeholder morgenfrue – og kamille ekstrakt, der virker ekstra plejende på sart og irriteret hud. Derudover har Purely Professional skabt en selvstændig kids-linje af ultra milde produkter udviklet specielt til børn og babyer, der består af babyshampoo, shampoo, conditioner samt plejende og helende cremer.

Mød os på frisørmessen i Herning

Vi er at finde på frisørmessen Hair Trend 2011 stand nr.: 232.

Mere information

For yderligere information omkring Purely Professional kontakt Medico på telefon 45 66 20 93 eller send en mail til: jk@medico.dk. Du kan også læse mere om produkterne på: www.purelyprofessional.dk

 

ANNONCE