Annonce

Optagelsesprøve hos Marcel-klubben 2009

Optagelsesprøve hos Marcel-klubben 2009
13. april 2016 bal@freemindsmedia.com

13. april 2016

Optagelsesprøve hos Marcel-klubben 2009

  
Tirsdag d. 6. januar var der optagelsesprøve for tre nye medlemmer der ønsker optagelse i Marcel-klubben. Prøven foregik hos Ellegaard på Frederiksberg hvor flere af medlemmerne af Marcelklubben var dukket op for at vurdere arbejdet fra de tre forhåbentligt kommende medlemmer.

                         

Mette Zimmer og Mogens Sonne fra Zimmersonne samt Kasper Thomas fra Moreteasir, der ejes af Hasse Kliem, var blevet indstillet til optagelse i klubben, og for første gang var Hair Magazine også med, da de tre skulle vise, hvad de kunne – om de var værdige til optagelse – for Marcel klubbens ”grand old men”. Efter optagelsesprøven skulle de tre valuteres ind til generalforsamlingen af bestyrelsen samt af de 11 længst siddende medlemmer. Og det blev de!


Deltagerne i optagelsesprøven skulle vise en færdigklip og en færdig opsætning, ligesom de skulle medbringe en model, der var farvet i forvejen og derefter klippe vedkommende til prøven. Og det, der blev vist, var showhår.
   
 
Mette Zimmer havde taget udgangspunkt i billeder og film, og ud fra det havde hun skabt et univers af hår, tøj og make-up. Mogens Sonnes showpiece var flippet og kræmmerhusagtigt med masser af extentions og oceaner af forberedelsestid i salonen før optagelsesprøven.
  
    
Alle tre glade og lettede, da der forleden kom besked om, at de var optaget i Marcel klubben – og mon ikke, frisørbranchen vil komme til at høre meget mere til Mogens, Mette og Kasper i fremtiden………..

                        

 


                         
  
       

        

       


 

    
 

     

    

Dette er et lille frisk udpluk af billederne, se mere i Hair Magazine der udkommer d. 28. januar.

 

 

 

 


ANNONCE