Annonce

ONE.TO.ONE med Kevin Murphy i Amsterdam

ONE.TO.ONE med Kevin Murphy i Amsterdam
14. juli 2016 bal@freemindsmedia.com

ONE.TO.ONE med Kevin Murphy i Amsterdam

14. juli 2016

Med Kevin Murphys ONE-TO.ONE event i Amsterdam kom sommeren også til tulipanernes by. Med et tætpakket skema varede eventet fra et til et. Det bød på trends, inspiration, picnic i solen, tekniske gennemgange, minglemiddag og dans til langt ud på natten.


Kevin Murphy modtog store bifald ved showets afslutning

Subtile, ukunstlet og anvendeligt
900 frisører fra 28 forskellige lande deltog i eventet, som startede med champagne i solen. Showet startede med en præsentation af Kevin Murphys tre nye kollektioner: SUPER.NATURAL, CAST.AWAY og K.MEN. Kevin arbejder meget med mode og finder en stor del af sin inspiration fra modeindustrien. Kollektionerne følger derfor den tydelige retrotrend, som set på Fashion Weeks verden over. Frisurerne fremhævet i kollektionen reflekterede 50-, 60-, og 70’erne, set fra et 90’er perspektiv.


S-bølger i fronten har meget spil, men         Kevin Murphy lancerede herrekollektionen K:MAN
danner stadig en smukt silhuet.

– Med disse kollektioner vil vi inspirere frisørerne til at få en ny energi i det daglige arbejde. Frisurerne er rene og enkle. Det er ikke nogen store avancerede kreationer, mere subtilt, ukunstlet og anvendeligt.

Kevin Murphy er kendt for sine store hollywoodhår. I år går han en smule fra det og vil skabe en mere elegant silhuet. Glamouren er der stadig, men er mere naturlig med glansfuldt og sundt hår – gerne med et skinende hårsmykke.


Gennem en skjult fletning sikres der lange hår og skabe en kort, luftig frisure uden saks.


Hårsmykker var en tydelig trend på catwalks på Fashion Weeks verden over. Èn af modellerne blev udsmykket med Swarowskikrystaller, mens andre modeller blev pyntet med betydeligt billigere og mere anvendelige hårsmykker

Tidsløs kollektion for mænd
K.MEN er Kevin Murphys første kollektion kun for mænd. Kollektionen er tidsløs med fokus på forskellige produkter, som passer til forskellige mænd.

– Kvinders looks forandres hver sæson, mens mænd har samme look meget længere, siger Kevin. Alle produkter i serien er unisex, men kollektionen er tilpasset til barberer, som primært har mandlige kunder.


Tre af Kevin Murphys modeller på catwalken

To nyheder
Under showet blev to nyheder fra Kevin Murphy præsenteret: SHIMMER.ME blonde forbedre de blonde toner og giver samtidigt et shine til håret. DAY.BREAK er duftlys i et begrænset udgave med duft af blandt andet jasmin, liljekonval, roser og en masse andre dejlige blomster.

 Micro bangs, krøller, farver og fletninger
Inden middagen blev showet afsluttet med Kevin Murphys SESSION MASTERS som fortolkede kollektioner på sin egen måde. Deriblandt var danske Marianne Jensen, som viste fire forskellige frisurer, som alle fokuserede på de tydelige trends i dag: Micro bangs, krøller, farver og fletninger.

– Det er meget vi ser i dag, som er inspireret af 90’erne – bare smukkere. Den korte micro bang er noget som stærkt kommer frem, Den skal være så kort at den giver et forbavsende udtryk. Jeg har stylet Helena Christensen i flere år, og af hende har jeg lært at hvis man bryder pandehåret, bare en lille smule, så bliver den blødere og ikke så markant.


Marianne Jensen i fuld gang med at fortælle om sin tolkning af kollektionerne


Marianne Jensen forbereder modellen med regnbuefarver backstage


Den regnbuefarvede frisure var én af de mest spektakulære under showet

Da den organiske og lokalt producerede middag var spist, fik  DJ MR.NICE GUY gang i dansegulvet. Hair Magazine talte med tre glade frisører, som var meget tilfredse med eventet.

– Det har været så inspirerende, siger June Junkuhn, ejer har salon Junkuhn i Bramming. Nu vil vi bare tilbage til salonen på mandag og skabe alle de vidunderlige frisurer.

Tilsammen kan i gøre en forskel
Under eventet understregede Kevin Murphy og hans SESSION MASTERS vigtigheden af at beskytte miljøet og talte om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel.

– Som frisører har vi en masse indflydelse, eftersom vi møder så mange mennesker hver dag, siger Kevin Murphy. Om vi så bare gør små forskelle i hverdagen og desuden taler med vores kunder, kan vi gøre en stor forskel.

Se flere billeder fra aftenen nedenfor:

Tekst: Camilla Svenson
Foto: Camilla Svenson og Luis Murphy

ANNONCE