Annonce

Nybygget frisørsalon på kun et par timer

Nybygget frisørsalon på kun et par timer
5. august 2014 bal@freemindsmedia.com

05. august 2014

 

Få en nybygget salon på et par timer!


Kranen kommer kørende med huset og anbringer, det der, hvor du vil have det. To timer senere står du med nøglen i hånden til din egen helt fikse og færdige frisørsalon. Klar til at åbne!

Få en nybygget salon på et par timer!
Et frisørhus med præcis den indretning, man ønsker. Og flytter man, flyttes salonen bare med.
Fra beslutningen tages, kan huset leveres inden for en måned, og når kranen kommer, kan salonen åbnes et par timer senere”, fortæller Peter Knudsen fra SG Multihus.

Kranen kommer kørende med huset og anbringer, det der, hvor du vil have det. To timer senere står du med nøglen i hånden til din egen helt fikse og færdige frisørsalon. Klar til at åbne!
Frisørhuset er udviklet af SG Multihus. Idéen opstod for godt to år siden, hvor inspirationen kom
fra USA, hvor der findes mange flytbare – selv meget store – bygninger.
”Den idé greb vi, og videreudviklede den til det danske marked, og i dag rummer konceptet sommehuse, pølsevogne, blomsterhuse og frisørsaloner samt endog flytbare vaskehaller”, fortæller Peter Knudsen.

Og når det gælder salget af de flytbare frisørsaloner, har SG Multihus lavet en aftale med Bella Vista, der samtidig står for den individuelle indretning af salonerne. Dermed kan den nye salon
stå på sin plads en måned efter beslutningen er truffet.

Det rummer kundens ønsker
Den mindste frisørsalon er 40 kvm., herefter findes et element på 60 kvm., og så kan man faktisk bygge dem sammen, så huset kan blive præcist så stort, som man ønsker det.
”Begrænsningen i de enkelte elementer ligger ganske enkelt i transporten”, forklarer Peter Knudsen.


Frisørhuset er arkitekttegnet til at passe til de flestes smag. Det er vedligeholdelsesfrit med eternitbeklædning, træ/alu-vinduer og listetag.

Og frisørsalonen kan rumme alle kundens indretningsmæssige ønsker. Således bygges de
typisk med et toilet, et tekøkken, garderobe, centralstøvsuger, reception, tre behandlingspladser
og vaskeplads, ligesom alle husene er forsynet med varmepumper, der kan sørge for varme
om vinteren og nedkøling om sommeren.

”Husene er bygget op på en stålkonstruktion, der gør, at de er flytbare hele deres levetid – og vedligeholdelsesfri. Det betyder, at man faktisk kan lade frisørsalonen komme til kunderne. Vil man etablere en frisørsalon i en mindre by, og det ikke går, kan man flytte den et andet sted hen. Eller har man salon ved sit hjem, betyder den flytbare salon, at man kan sælge huset og tage salonen med, så det ikke både er hus og arbejdsplads, man sælger”, lyder det fra Peter Knudsen.
Huset er opbygget med eternitbeklædning, træ/alu-vinduer og listetag, og det skal ikke vedligeholdes i mange år.

Nytænk salonens placering
Mange af de flytbare frisørsaloner tænkes opsat ved private hjem, hvor man ønsker at etablere en frisørsalon, men SG Multihus har også etableret samarbejder med tankstationer og centre om muligheden for at opstille frisørsaloner der.
”Faktisk har vi aftale med en kæde tankstationer, og ad den vej fået pladser til 55 frisørsaloner. For som med al anden brancheglidning, hvorfor så ikke kunne tilbyde sælgerne en klipning imellem møderne såvel som et måltid mad og en fuld tank benzin”, mener Peter Knudsen.
Samme aftale har han lavet med et firma, der etablerer butikscentre rundt omkring i landet, samt med flere supermarkeder, og SG Multihus har allerede nu skabt en model til campingpladser, hvor frisørsalonen eksempelvis kan kombineres med et flytbart wellnesshus.
”Vi tager dialogen på såvel transport- som etableringssiden. Det vil sige, at vi sørger for byggetilladelser, hvad enten det er et offentligt sted eller i en privat have”, lover Peter Knudsen, for som han siger: ”Da vi har været på markedet i snart 40 år inden for traditionel håndværk igennem moderselskabet Snedkergården i Brørup, så har vi en god dialog mellem de tekniske afdelinger & vores tegnestue”.
Så i princippet kan man ringe til SG Multihus og fortælle, at man gerne vil etablere en frisørsalon på Djursland – eller et andet sted, så sørger de for, at det kommer til at ske.

Designet af huset
Mens SG Multihus kæmper med byggetilladelser med videre, tager kunden og Bella Vista fat på indretningen af frisørhuset, så alt det er på plads, når tilladelsen er kommet på plads.
”Vi valgte at samarbejde med Bella Vista omkring indretningen fordi, det er deres kernekompetence – ikke vores”, fastslår Peter Knudsen, og indretningen foregår i et samspil mellem kunden for Bella Vista i bestræbelserne på at skabe den optimale frisørsalon.
”Vi tjekkede markedet og så, hvem der var dygtig, og hvem, der stod frem hele tiden. Men frem for alt handler det om, at der er en rigtig fin kemi og en god tone mellem Bella Vista og os”, forklarer Peter Knudsen. 

Når salonen skal indrettes kommer Bella Vistas montører ned til Brørup, hvor SG Multihuse holder til, for at opbygge det indvendige af frisørhuset.

 

 

Billigere end en tilbygning
Står man med valget om at skulle bygge til for at få en frisørsalon eller etablere et flytbar frisørhus, er det klart billigere med et flytbar frisørhus. Alt afhængig af indretning og størrelse koster det fra 450.000 kr. + moms.

”Mange har en drøm om at etablere sig som selvstændig frisør, men mange tør ikke lave en fast tilbygning til huset”. Så er frisørhuset en mulighed”, lyder det fra Peter Knudsen, der slutter af med at fortælle, at han er meget positiv og fortrøstningsfuld. ”Vi startede på det allerværst tænkelige tidspunkt, men ikke desto mindre er der interesse for frisørhuset. Forleden havde vi åbent hus, hvor vi forventede 5-10 gæster. Der kom 50!” Således forventer Peter Knudsen, at der står 5-8 flytbare frisørsaloner rundt omkring i Danmark inden for de kommende tre år.


I salonen findes, toilet, te-køkken, reception, garderobe, tre behandlingspladser, vaskeplads og et rum til centralstøvsugeren.

Se desuden flere frisørartikler om hårmode, styling og frisørshows her


ANNONCE