Annonce

Med inspiration fra Palais Royale

Med inspiration fra Palais Royale
28. februar 2014 bal@freemindsmedia.com

28. februar 2014

Med inspiration fra Palais Royale


Stine Goyas magiske sommerunivers blev skabt med parykker af rødt hår, som Stine Goyas eget. Bag hårlooket stod Marta Spizewska fra Wella Professionals.

Stine Goya showet SS12 var et magisk sommerunivers inspireret af Palais Royale i Paris med de gamle verdensudstillinger og store luftballoner, der matchede de printede luftballoner på tøjet.

Marta Spizewska fra Wella Professionals stod bag hår-looket, hvor alle modellerne til showet bar parykker, der matchede Stine Goyas eget naturligt røde hår. Håret hang løst og glat for at fremhæve hårfarvens mange nuancer, mens farven i sig selv gav det løse hår en livlighed, dybde og flere dimensioner. Parykkerne var leveret af House of Waldorf, som har mange års erfaring med alle typer parykker. Med backstage var Charlotte Elsted fra House of Waldorf, og hun må siges at være lidt af en ekspert, når det kommer til parykker.

Charlotte og de andre stylister rullede først alle modellernes hår op i små snegle oven på hovedet, så håret var jævnt fordelt, når parykkerne efterfølgende skulle sættes på. For Charlotte er det ikke noget nyt at være med backstage på modeugen, men hun har aldrig før været med til et show, hvor alle 16 modeller skulle have ens parykker på. Wella og House of Waldorf har ofte arbejdet sammen til forskellige modeshows. Normalt arbejdes der med transer for at få modellerne til at ligne hinanden, men udfordringen denne gang var at få modellerne til at ligne Stine Goya. Og arbejdet har været lidt af en proces fra de indledende møder med Stine Goya, til at finde de rigtige parykker, til at få dem farvet i den rigtige nuance og klippet i den rigtige længde. ”Det er super spændende at være med til, og se hvordan backstageområdet langsomt har forvandlet sig til en lille Stine Goya-base”.

”Hos House of Waldorf er vi jo vant til at levere mange extensions til de forskellige modeshows, og 16 ens parykker til det samme show, kan vi sagtens klare”.

”Parykker kan jo bruges til mange forskellige ting, og et modeshow som dette er med til at sætte fokus på, hvordan man nemt kan ændre udseende fra det ene øjeblik til det næste – så meget, at dem, der skulle klæde pigerne på til showet, ikke kunne finde ud af, hvem der var hvem.”

Alle modellerne havde rødhårede parykker på som Stine Goyas eget hår.

Palais Royale var inspirationen med verdensudstillinger og luftballoner…

 

Tekst: Louise Maria Hansen
Foto: Claus Peuckert

Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!


ANNONCE