
06. april 2016
L’Oréal Professionnel var endnu en gang med da den Københavnske modeuge løb af stablen i sidste uge. Denne gang var det Mads Nørgaards modeller, som blev stylet af Studio Cim Mahony i samarbejde med L’Oréal Professionnel. Mads Nørgaard har tidligere fortalt, at hans nye kollektion er inspireret af 1970ernes livsglæde og lethed. Det betød derfor også, at håret blev sat skødesløst og let, men langt fra tilfældigt. Key hårstylist på eventet, Cim Mahony, fortæller nemlig i et interview, at Mads Nørgaards brief omhandlede to ting, nemlig Elvis og androgynitet. ”Vi ville gerne lave både drenge og piger androgyne, men ikke for meget og ikke for karikerede. Bare cool typer, der er ligeglade med, om de er drenge eller piger”, udtaler Cim Mahony. På den måde passede håret perfekt ind i Mads Nørgaards afslappede univers, hvor det legende, men brugbare skandinaviske design hersker. Der var i alt 80 modeller, som alle skulle styles inden det store show i Charlottenborg Kunsthal, men ikke alle var ”rigtige modeller”. Før showet var der nemlig ”streetcastet” 60 modeller på gader og stræder, som modsætningsvis de rigtige modeller, skulle styles efter netop den type som de hver især repræsenterede, hvilket satte store krav til stylisterne backstage. ”Hele processen har været fed og totalt gnidningsfri”, udtaler Cim Mahony, som også fortæller, at det er fantastisk at være tilbage i Danmark og arbejde på et projekt, hvor det hele går op i en højere enhed. Tekst: Anna Teresia Berner Møller Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!
L’Oréal Professionnel og Mads Nørgaard til Kbh modeuge ’15
Backstage inden showstart. Til højre ses Mette Thorsgaard, som er en del af Studio Cim Mahony.Læs også: L’Oréal Professionnel Collection Show 2014 på Hilton
Læs også: L’Oréal Professionnel & Veronica B. Vallenes
Til venstre: Cim Mahony og model Emma Leth.
Til højre: L’Oréal Professionnels tecni.art produkter, som blev flittigt brugt backstage.
Mads Nørgaard på scenen til afslutningen af showet i Charlottenborg Kunsthal.
Foto: Claus PeuckertLæs også: L’Oréal Professionnel Collection Show 2014 på Hilton
Læs også: L’Oréal Professionnel & Veronica B. Vallenes
For mere information kontakt L’Oréal Professionnel på tlf.: 43 24 64 20