Annonce

Kevin Skou Birk – med herrehår i fokus

Kevin Skou Birk – med herrehår i fokus
22. februar 2019 Dina Boysen
Kevin Skou Birk - herrehår i fokus

22. februar 2019

Kevin Skou Birk – med herrehår i fokus

Tekst: Camilla Svensson (Sascha Tejlmann Red.)
Foto: Paw Friis, Kevin Skou Birk & Camilla Svensson

 

At undervise ligger Kevin Skou Birk varmt om hjertet. Efter næsten 10 år på Tradium i Randers er han flyttet hjem til Silkeborg. Her har han startet Texas Collective med tre kammerater, samtidigt med at han nu indstiller sigtekornet 100% på herrehår som uddanner for American Crew. Hair Magazine mødte Kevin i butikken, der netop er åbnet.

”Jeg gider ikke at gå på kompromis og bare bytte tid for penge. Nu vil jeg fokusere på noget, jeg synes er fedt, noget der giver mening og værdi i mit liv”.

Kevin Skou Birk er frisørlæreren, der har ændret retning på sit liv for at fokusere på dét, han brænder mest for; herrehår. Sammen med tre kammerater, en frisør, en butiksejer og en fotograf, har han skabt Texas Collective i et lille gråt hus i centrum af Silkeborg.

”Nu hvor det handler rigtig meget om individualitet, vil vi hellere fejre fællesskabet og se, hvor vi kan nå hen sammen. Vi vil udnytte vores kompetencer og bruge hinanden som sparringspartnere, i stedet for at vi alle bare ville sidde alene i hver vores lokale. Det bliver noget andet, og vi ved ikke rigtigt, hvad det er endnu, men det skriver sig selv, og der skal være plads til alle”.

Tanken er, at deres samarbejde skal skabe en synergieffekt i butikken. At Kevins frisørkunder ser en fed skjorte, som de kan købe af Jacob, der har tøjbutikken, og at de samtidigt kan få et helt unikt billede, taget af fotografen xxx, med sig hjem eller give væk i gave.

”Idéen blev til oktober sidste år, og vi har arbejdet med den lige siden. Vi har bygget det her sofamiljø op og købt ting i genbrug og på byggepladser, så det bliver så rustikt, råt og ærligt som overhovedet muligt. Det nyeste er stolene og spejlet fra American Crew”.

Kevin Birk Skou- Herrehår i fokus
Kevin Birk Skou- Herrehår i fokus

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 1. udgave 2019.

ANNONCE