Annonce

Kenny Aleksandr – Gentle-woman

Kenny Aleksandr – Gentle-woman
19. maj 2014 bal@freemindsmedia.com

19. maj 2014

Kenny Aleksandr – Gentle-WOMAN

Maskulint eller feminint – hvad er hvad, og hvornår bliver det hele unisex?

Stilen den sidste tid i modebilledet og på frisørscenen er blevet mere og mere ”ens” mand som kvinde imellem. Der er stadig nogle skarpe linjer og nogle lidt blødere former, som kan underbygge frisuren på en kvinde og en mand. Men tiden har efterhånden gjort, at der ikke er nogen regler som gælder.

Jeg har denne gang valgt at være inspireret af gentlemanden med bombage friseret herrehår.

Læs også: Pink Spring af Kenny Aleksandr

På min model My vælger jeg at føntørre hele formen op som i en klassisk front på en herre bombage – og selv om My har lidt længere hår end en klassisk mand, så bruger jeg samme teknikker og børster håret igennem med varmen fra føntørren – fuldstændig som hvis det var en herrebrushing.

Jeg vælger at toupere en smule inden jeg renfriserer Mys hår. Det gør jeg for at holde formen, og så slutter jeg af med at fæstne frisuren med en vådlak – her presser jeg frisuren i den endelig form, og sørger for det lidt maskuline twist kommer ind i looket.

Fordi jeg skal fotografere My bruger jeg et par flade hårnåle i hendes nakke, så jeg får håret helt ind til nakken og dermed en flot og alligevel lidt feminin afslutning ved at håret smyger sig ind til huden.


Creative Director/Hair Stylist: Kenny Aleksandr
Fotograf: Camilla Bendz
Model: My Marie / Lemagement
Model herre: Andreas Bertran / Diva Models
Makeup Assistent: Gitte Guldhammer

Denne artikel er udgivet i Hair Magazine 3. udgave 2014.

 

Se flere frisørartikler om frisørkurserfrisørshows og hårmode her!
 


ANNONCE