Annonce

John Stender

John Stender
9. januar 2014 bal@freemindsmedia.com

09. januar 2014

John Stender: En – to – tre — tyve

John Stender startede som frisør ganske ung. I 1969 åbnede han sin første salon. Siden kom der en og en og en ….. til. Foreløbig sidste og 20. skud på Stender-kæden er en flot salon i Roskilde.

”Han har fantastisk flair for at drive forretning. Hvis han altid var i sine saloner, ville han have skabt den største frisørkæde i Danmark, – overhovedet! Men han vil andet og mere i sit liv end kun drive frisørsaloner. Alligevel har han nået det hele!” Sagt af Lisbeth Klenz om John Stender ejer af Stender frisørkæden. Lisbeth Klenz har igennem en årrække været John Stenders højre hånd.

John Stender, 57 år, er ikke en helt almindelig frisør. Hans måde at drive forretning er for en frisør også ualmindelig. Barnedrømmen var en fremtid som automekaniker.

”Jeg var dengang kun 148 cm i højden og lignede tobak for en skilling. Da jeg søgte læreplads som automekaniker var svaret: ”Du skal være arbejdsdreng i to år, før vi kan se, om vi kan bruge dig.” Hvis jeg ikke kunne blive automekaniker, ville jeg gerne være sælger. Men ingen ville have mig. Min mor så helst, at jeg kom ud af skolen hurtigst muligt – det gjorde man dengang – og da min far havde været i lære som frisør under krigen, mente hun, at det lige måtte være mig. Hvis det var den eneste måde, jeg kunne komme ud af skolen på, måtte jeg vel komme i lære som frisør.

 

Skrubbe og skure
John Stender fortæller sin historie i sin nyetablerede salon på Algade i Roskilde. Salonen er den 20. men næppe den sidste i rækken af saloner, og John Stender er på et kort besøg i Danmark. Efter 23 års ophold i England er hans nye hjemland Schweiz, hvor han har boet i halvandet år. Kun om sommeren holder han i en længere ferie i sommerhuset i Liseleje. Til daglig foregår kommunikationen mest med Lisbeth Klenz.

Efter sin korte skolegang kom unge John Stender i frisørlære i 1963. ”Inde på Strøget havde vi alle de kendte, som jeg skurede og skrubbede for at få gode drikkepenge. Jeg fik lynhurtigt et job på Susse Wold og Bent Mejdings teater på Frederiksberg, og jeg prøvede på alle mulige måder at arbejde efter arbejdstid for at tjene penge. Nå jeg så endelig sad en lørdag aften og ikke havde noget at lave, blev jeg hjemme. Det var ikke min stil at gå ud, som mange andre gør. Efter læretiden blev John Stender soldat i 1967.

”De 14 måneder jeg var på Bornholm og passede på danskerne, var måske den mest trygge periode for Danmark,” siger han med et glimt i øjet. John Stender vendte tilbage til København i december 1968 og søgte job.

”Meget kort tid efter var der en salon til salg vest for København. Desværre havde jeg ikke 70.000 kr. som salonen i Skovlunde kostede i 1969. Men min pige mente, at hendes far ville låne mig pengene. Selv om jeg kun var 21 år, troede han på mig. Til gengæld kørte jeg hen til ham og klippede ham gratis engang imellem. Selv om jeg ikke blev gift med hans datter, var der aldrig et ondt ord imellem os.

 

Avisjob
Det var i mellemtiden gået op for John Stender, at frisørjobbet ikke hørte til de bedst betalte. ”Hvordan skaffer man sig penge? Joh, man starter med at tage et avisjob, så man har en fast løn hver måned. Jeg arbejdede for Bladkompagniet fra frem til syv om morgenen og tjente 650 kr. om måneden. Pengene kunne betale min bil, en lettere brugt Opel Kadet til 13.000 kr. Og jeg boede gratis hos min mormor og morfar i Karlslunde syd for København.”

John Stender beholdt avisjobbet, da han købte sin første salon i Herlev, og fortsatte indtil han havde købt salon nummer to.

Det første år fordoblede John Stender omsætningen, og andet år gik det lige så godt. Der var 13 betjeningsstole på 42 kvadratmeter, og folk sad på trappen i opgangen og ventede. Det ville ikke gå i længden.

”På to år havde jeg sparet 25.000 kr. op, og sammen med et lån fra min far og et godt ord overfor revisoren fra en fodboldven og bankansat i Hvidovre, lykkedes det mig at købe min anden salon i Skovlunde Centret. Mit hus i Karlslunde måtte jeg sælge. Nu skulle jeg finde et andet hus, og her kom jeg i forbindelse med en murermester, som ville sælge mig et hus, selv om jeg lige havde brugt alle mine penge til den anden salon. Murermesteren sagde, at jeg kunne betale ham, når jeg havde penge. Han blev siden en af mine bedste venner og kom til at indrette alle mine forretninger herefter.”

 

Beholder de ansatte
John Stenders gode forretningssans og flid lønnede sig. Han var blevet mere sikker på sig selv og sin økonomiske formåen. Han havde fået en ’dille’, at hvis han kunne åbne salon i Ballerup, ville han have hele kommunen som kunder. Da en skobutik blev til salg og der skulle lægges 75.000 kr. på bordet for nøglen, var han ikke sen til at sige ja til at overtage den en lørdag klokken to efter lukketid. To minutter over to samme dag stod murermester-vennen med sin balje foran forretningen, og ugen efter åbnede John Stender sin tredje salon.

”Med tre forretninger syntes jeg efterhånden, at jeg kunne noget. Jeg havde mange elever og assistenter, og jeg ville ikke slippe dem. Derfor var jeg var nødt til at åbne nye saloner, hvor jeg ansatte en af mine bedste medarbejdere og en af de nyudlærte frisører. Så vidste jeg, at salonen var i gode hænder. Sådan er det foregået mange gange, og mange af mine medarbejdere fra dengang er stadig hos mig.”

John Stender lægger flere gange vægt på, at han kun har gået i underskolen og aldrig har fået en rigtig lederuddannelse. Det har dog ikke hindret ham i at skabe sig en mere end glimrende virksomhed med engagementer i England og andre europæiske lande. Da han flyttede til England var det ikke på grund af en skattefordel, men fordi han følte, at han måtte væk.

 

England
”Det giver stress med 110 ansatte og jeg er ikke god til at delegere arbejdet ud. Jeg skulle tage beslutninger om alt, og jeg var ikke uddannet til det administrative. Så en dag indså jeg, at jeg måtte væk. Jeg flyttede til England i 1984 og åbnede salon på Kings Road og Tottenham Court Road. Da jeg i 1987 blev budt 2,5 mio. kr. for mit lejemål på Kings Road, sagde jeg tak til pengene. Som frisør ville tage mig mindst 10 år at tjene de samme penge. Min ven murermesteren var også flyttet til England, og sammen med ham begyndte vi at modernisere huse. En helt anden slags forretning end som frisør. Jeg har faktisk tjent mine penge på at bygge huse i England.

”Jeg kan blive irriteret, når jeg synes noget ikke lykkes. Man får aldrig stress af at arbejde. Man får stress, hvis man ikke når det, man gerne vil. Jeg føler mig heldig, og i dag har jeg det, som jeg gerne vil have det. Jeg er en person, som kan finde på at aflyse alle møder resten af dagen, hvis jeg en dag synes, at jeg skal slappe af. Jeg prøver mange sjove ting i livet, og jeg kan næsten ikke forstå at jeg fra at være avisdreng har nået så meget. Det er en fantastisk måde at leve på.”

John Stender har mange fritidsinteresser og har igennem årene dyrket blandt andet fodbold, ridning, skiløb og golf.

 

Tekst: Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Claus Peuckert
Artiklen blev bragt i hair magazine, 3. udg. 2006


ANNONCE