Annonce

IdHAIR S/S17 ‘Frame of Mind’ præsenteret ved kæmpe frisørfest

IdHAIR S/S17 ‘Frame of Mind’ præsenteret ved kæmpe frisørfest
28. februar 2017 bal@freemindsmedia.com

28. februar 2017

IdHAIRs S/S17 ‘Frame of Mind’ præsenteret ved kæmpe frisørfest

Til IdHAIR Release Party var 450 frisører fra hele verden med, da kollektionen ‘Frame of Mind‘ blev vist i ekstravagant icecouture-tema.Og der var ikke sparet på noget.

IdHAIR Release Party
I alt var der 30 teknikere, 19 modeller og 17 dansere med på scenen under IdHAIRs spektakulære show i Odense Kongrescenter.

IdHAIR havde ikke sparet på noget, da den store frisørfest IdHAIR Release Party løb af stablen. Her viste IdHAIR deres seneste kollektion ’Frame of Mind’. Men IdHAIR tog skridtet videre og viste kollektionen i et spektakulært icecouture-tema. Og temaet var gennemført. Lyset var formet som snefnug og aftenens bar var også holdt i et istema. 450 frisører sad klar under dette usædvanlige show i Odense Kongrescenter. Og der var gæster fra alle verdenshjørner: USA, Australien, Rusland og en del europæiske lande, hvor blandt andet 50 finske gæster havde taget bussen den lange vej for at opleve IdHAIRs Release Party.

Se også: IdHAIR S/S17 frisurekollektion ‘Frame of Mind’

Linda Quebec backstage IdHAIR Release Party
Linda Quebec fra IdHAIR styler én af modellerne før showet.

IdHAIR Release Party IdHAIR Release Party
IdHAIR Release Party
450 frisører fra alle verdenshjørner var samlet til IdHAIR Release Party på deres seneste kollektion ‘Frame of Mind’, der til showet tog udgangspunkt i et icecouture-tema.

Aftenen startede med drinks og middag, hvorefter det længe ventede show startede med udgangspunkt i den seneste kollektion ’Frame of Mind’: Her var 30 teknikere og 19 modeller, som var fordelt på en hovedscene og to mindre scener. Men denne aften skulle der ikke blot fokuseres på de nyeste teknikker, men der blev også leveret et mindeværdigt show, og derfor var der ligeledes 17 dansere med på scenerne. De 19 modeller på scenerne blev stylet med IdHAIRs produkter og viste ’Frame of Mind’ på fineste vis med icecouture-tema.

Læs også: IdHAIR fylder 30 år – Fra lille grossist til global virksomhed

Lene Øxenholt og Morten Melhede på scenen med en unik fortolkning af 'Frame of Mind'.
Lene Øxenholt og Morten Melhede på scenen med en unik fortolkning af ‘Frame of Mind’.

Efter det spektakulære show og en kort pause var det tid til musikalske indslag. Her var Rasmus Walter, Erann DD og Burhan G på plakaten og det gik ikke stille for sig. Musikerne formåede at gøre koncerterne intime, trods det store publikum. Både dansegulvet og scenen var fyldt med glade gæster, der dansede til musikken. Aftenen sluttede af på bedste danske vis med hotdogs til natmad og tre af Odenses hoteller var fuldt booket til frisører fra hele verden fra IdHAIRs mindeværdige Release Party.

{gallery/galleryblock?galleryid=1023}

Læs også: IdHAIR præsenterede A/W 2016 kollektionen Mononymous

Tekst: Kristine Larsen
Foto: Jesper Skovlund


ANNONCE