Annonce

ICON Hairspa Jubilæumsshow på Moltkes Palæ

ICON Hairspa Jubilæumsshow på Moltkes Palæ
20. marts 2015 bal@freemindsmedia.com

20. marts 2015

ICON Hairspa 10 års Jubilæumsshow på Moltkes Palæ

ICON Hairspa inviterede nogle af Danmarks bedste frisører med, da de afholdte 10 års Jubilæumsshow for 170 deltagere i lørdags. Søren Hedegaard, Marianne Jensen samt SACO’s Betty Christoffersen og Jan Holck stod nemlig for aftenens kreative indspark.

ICON Hairspa show Moltkes Palæ
Fra venstre: Betty Christoffersen, Jan Holck, Anker Geertsen, Lise Lotte Christensen, Jan Christensen, Marianne Jensen og Søren Hedegaard på scenen med alle de smukke modeller.

Marianne Jensen ICON Hairspa Jubilæumsshow
Marianne Jensen sammen med hendes modeller på Moltkes Palæ.

Festen blev afholdt i kongelige omgivelser på Moltkes Palæ i København, hvor tidens trends og tendenser blev omsat til anvendelige tricks og teknikker til brug i salonen. Forventningerne til de fire stjernefrisører var tårnhøje inden showstart, men alle forhåbninger blev i den grad indfriet, da de fantastiske fire skiftevis fremviste deres magiske frisørfingres tryllerier på scenen. Aftenen bestod nemlig af et overflødighedshorn af smukke efterårsfarver, klipninger og frisureopsætninger.

Læs også: Flettekursus med Marianne Jensen og ICON Hairspa

Betty Christoffersen fra SACO til ICON Hairspa show
Betty Christoffersen med hendes model.

Søren Hedegaard til ICON Hairspa show
Søren Hedegaard færdiggør en elegant aftenopsætning på scenen.

SACO’s duo, Betty Christoffersen og Jan Holck, stod for aftenens internationale islæt med deres præsentation af deres nye kollektion. Med Betty og Jan’s kombination af både nytænkning og internationale tankegang kreerede de to nemlig et hav af korte pagefrisurer, som blev fremvist i flere forskellige farvekombinationer, og som i den grad inspirerede til nye looks i salonen.

Derudover stod Marianne Jensen; modebladenes ukronede frisørdronning, for aftenens fusionering af nutidens modebillede og brugbare frisurer i salonen. Marianne Jensen brugte nemlig hendes erfaring fra shows og kampagner for blandt andet Elle, Vogue og Cover, som inspiration til hendes bløde klipninger, kreative fletninger og smukke stylinger.

Læs også: ICON Hairspa med under Copenhagen Fashion Week

Janni Sørensen ICON Hairspa
Janni Sørensen, Technical Manager hos ICON Hairspa, var aftenens konferencier.

Til slut stod Søren Hedegaard, som flere gange er blevet prishædret for hans arbejde og indsats i frisørbranchen, for showets elegante aftenopsætninger, som var både internationale catwalks samt kongelige værdige. Ved at forskønne de smukke modeller med sit talent, beviste Søren Hedegaard endnu en gang, hvorfor han ikke kun er kendt i frisørverdenen, men også blandt den brede befolkning.

De fantastiske fire komplementerede derfor hinanden perfekt og i fælleskab med ICON Hairspa tegnede de en begivenhedsrig, spændingsfyldt og uforglemmelig aften på Moltkes Palæ.

Tekst: Anna Teresia Berner Møller
Foto: Peter Hartley

Læs også: Flettekursus med Marianne Jensen og ICON Hairspa

Læs også: ICON Hairspa med under Copenhagen Fashion Week

For yderligere information kontakt ICON Hairspa på tlf. 57 66 03 00 eller se mere på www.iconhairspa.dk


ANNONCE