Annonce

HeadBrands

HeadBrands
13. maj 2014 Sascha Tejlmann
HeadBrands: Frisørerne har frihed til at vælge

13. maj 2014

HeadBrands: Frisørerne har frihed til at vælge

Tekst: Pia Finne
Foto: Jesper Molin

For tre år siden så Fredrik Gelkner et hul i markedet. Derfor etablerede han HeadBrands, som sælger varer fra 25 leverandører uden krav til styk antal. Dermed undgår ikke mindst de små saloner at have alt for store lagre.

Valgfrihed er kodeordet for HeadBrands. Det betyder, at man som frisør kan købe så mange – eller så få – produkter ad gangen, man vil, og at man kan vælge frit blandt alle de kendte mærker.

”Vi har udfordret vanetænkningen”, lyder det fraFredrik Gelkner, der står bag HeadBrands i samarbejde med Mikael Nilsson, og således har de to på kun tre år skabt en virksomhed, der er vokset fra 3 til 20 ansatte og som i dag sender 150 – 200 pakker om dagen ud til svenske frisører og 20­ – 25 til danske frisører. ”Og det er vi godt tilfredse med i betragtning af, at vi kun har været på det danske marked i to måneder”, lyder det fra Fredrik Gelkner, der fik ideen til HeadBrands, da han for tre et halvt år siden skulle hjælpe sin kone med at købe produkter til hendes frisørsalon.

Hele HeadBrands teamet lægger vægt på altid at være servicemindede og smilende i telefonen.

Hele HeadBrands teamet lægger vægt på
altid at være servicemindede og smilende
i telefonen.

Spar tid
”Jeg brugte utroligt meget tid på at skulle købe produkter fra de forskellige leverandører, og hver gang skulle jeg købe en pakke, et sortiment eller tage imod en kampagne. Det fik mig til at tænke, at der måtte  være en alternativ måde for frisørerne at købe ind på, og ideen om HeadBrands tog form”, fortæller Fredrik Gelkner. Selv vidste han en masse om forretningsdrift og forretningsudvikling, men intet om frisørbranchen, og derfor teamede han op med Mikael Nilsson, der kendte branchen indgående efter at have arbejdet som sælger i frisørbranchen igennem 10 år.

”Vores filosofi  er, at vi vil give frisørerne mulighed for at vælge”, forklarer Fredrik. ”Hos os kan de købe to shampoo’er, et krøllejern og fire stylingprodukter – og fra forskellige leverandører, hvis det er det, de ønsker. Det giver frisørerne mulighed for at skære ned på deres lager og dermed på deres lagerbinding”.

Ingen sælgere
Frisørgrossisten HeadBrands har ingen sælgere, der kører rundt. Frisørerne skal henvende sig enten via hjemmesiden headbrands.dk eller på telefonen. Men kundeservicen er i top, og den er super vigtig for virksomheden. Således er der teknikere ansat, så man som frisør kan få svar på alle sine spørgsmål – tekniske, frisørmæssige såvel som ikke­-tekniske. ”Vores primære målgruppe er de mindre frisørsaloner med 1 – ­3 frisører, der måske ikke så ofte får besøg af sælgerne, og som ikke kan købe de store sortimenter”, forklarer Fredrik, og han understreger, at det er mere end ok at ringe og bestille fra kataloget. Man behøver ikke bestille via hjemmesiden. Og det er klart indtrykket, at frisørerne fra begyndelsen har været rigtig glade for ideen bag HeadBrands. Der har ganske enkelt været et hul i markedet. I Danmark har man allerede nu godt 500 registrerede kunder, og Benedicte Damm, én af kundeservicemedarbejderne, der tager sig af de danske kunder fortæller, at det, kunderne typisk er glade for, er den fleksibilitet, der er i at handle med HeadBrands, netop for de små saloner.

HeadBrands
HeadBrands

Christina Larsen (t.v.), én af kundeservicemedarbejderne, der tager sig af de danske kunder. Benedicte Damm (t.h.), tager sig også af de danske kunder.

”Vi begyndte med et enkelt lille katalog. I dag har vi et katalog på 320 sider, vi har 25 brands, og vi er totalleverandører inden for alt til frisørbranchen fra care­ og stylingprodukter til hårfarve, el-værktøj, børster, sakse, clips og hårspænder med meget mere”, lyder det fra Fredrik Gelkner. Netop fordi man ikke skal lønne sælgere, der kører rundt til salonerne, er priserne typisk 20 pct. lavere end normalt.

Adm. direktør Frederik Gelkner

Adm. direktør Frederik Gelkner.

Men Fredrik Gelkner understreger, at alle frisørprodukter er købt ad officielle kanaler hos de nordiske forhandlere af de forskellige brands. Netop derfor har HeadBrands også et fint forhold til de forskellige leverandører.”I begyndelsen så de os som en konkurrent og en gene. I dag samarbejder vi, for de store leverandører ser klart fordelen i, at de via os kan komme i kontakt med alle frisører – også de små saloner, som man normalvis ikke når ud til i det omfang, man gerne ville. Vi er med andre ord en alternativ distributionskanal”.

Det betyder naturligvis også, at al information på produkterne og den service, man får, er på dansk. I det hele taget er det et ungt, kreativt og entusiastisk team, Fredrik Gelkner har samlet bag HeadBrands. Og det er helt bevidst. ”Vi har et ungt team med store ambitioner, masser af flair for kundeservice og en høj grad af fleksibilitet”.

Nye produktgrupper er han også åben for at tage ind. Det kan eksempelvis være produkter til en neglebar eller andet. Dog skal det være frisørrelateret. ”Vores mantra er, at vi er på frisørernes side, og vi søger hele tiden at give dem nye muligheder”. Netop fordi HeadBrands køber varerne hos de respektive firmaers nordiske kontorer, er man også helt med, når det gælder nyheder. Alle varerne kan findes på nettet. En gang om året sendes et stort katalog ud til frisørerne, og herudover sendes yderligere seks mindre kataloger ud med kampagner og nyheder.

Alle produkter fra HeadBrands er købt ad officielle kanaler.

Alle produkter fra HeadBrands er købt ad officielle kanaler.

”Vi har også et digitalt nyhedsbrev, som vi sender til alle vore kunder, og så har vi fået etableret en mobilsite, så frisørerne kan købe varer via mobilen og tablets. Det kan være i toget hjem, eller hvor det nu passer”, lyder det fra Fredrik Gelkner, der fortæller, at det tidspunkt på ugen, der sælges allermest via nettet er søndag aften, hvor frisørerne kan sidde derhjemme i fred og ro og fylde hylderne op til ugen, der kommer.

”Vi har alt på lager, og vi sender så varerne er fremme inden for 1 – ­2 dage”. Fredrik slutter af med at understrege, at headbrands.dk er og bliver for professionelle frisører.

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 2. udgave 2014