Annonce

HeadBrands inviterede til fest og farver med Mazella&Palmer og Fudge

HeadBrands inviterede til fest og farver med Mazella&Palmer og Fudge
1. maj 2017 bal@freemindsmedia.com

01. maj 2017

HeadBrands inviterede til fest og farver med Mazella&Palmer og Fudge

HeadBrands inviterede til fest og farver med Mazella&Palmer og Fudge

Der var lagt op til et brag af en fest, da Mazella&Palmer og Fudge Professional gæstede Danmark for første gang sammen med HeadBrands til et show i det centrale København.

Papirhallen på papirøen dannede rammerne for denne lørdag aften, og den rustikke og industrielle hal passede perfekt til aftenens setup. Dørene åbnede kl. 19, hvor de 300 deltagende frisører havde mulighed for at mingle, tjekke HeadBrands nye Pop-Up koncept ud samt få en drink i baren eller få en bid mad ved en af aftenens food trucks.

Kl. 21 gik Karina Petersson, HeadBrands’ Nordic Education Manager, og Tom Skou, Educator Denmark, på scenen for at byde alle officielt velkommen. Sammen præsenterede de scenens to første gæster, Tracy Hayes fra Fudge samt sidste års vinder af Fudge Mixology Master Global, Janica Strom fra Finland. De to dygtige kvinder lavede to smukke farvekreationer på scenen og forklarede om teknikken bag headpaint undervejs. Tracy arbejdede med de nye Ash Infusions fra Fudge i en flot korthårsfrisure, mens der var mere smæk på farverne hos Janica, der arbejdede med et mix af farver i paneler i et langt hår.

Se også: HeadBrands – mød dem på de sociale medier

Janica Strom vandt sidste års Fudge Mixology Master Global og viser her en flot farvekreation.Janica Strom vandt sidste års Fudge Mixology Master Global og viser her en flot farvekreation.

Efterfølgende var det blevet tid til at Jean-Baptiste Palmer, kaldet JB, kom på scenen, og det gjorde han sammen med den dygtige frisør Vlad. Stemningen var i top, og showet bød på masser af ping-pong de to frisører imellem. JB og Vlad klippede i alt fire modeller på scenen – to kvinder og to mænd – og viste, hvordan man arbejder med forskellige klippeteknikker. Især layering teknik var i fokus denne aften, hvor både firkantede og trekantede gradueringer og forskellige lag skaber en harmoni i frisuren. Alt dette imens JB forklarede om vigtigheden af at tilpasse hver enkelt frisure til mennesket, der bærer den. ”Om det er bløde eller stærke klipninger, skal det være smukt til individet”, sagde han.

Læs mere om HeadBrands kurser her!

Vlad var denne aften på scenen sammen med JB Palmer og viste forskellige klippeteknikker.Jean-Baptiste Palmer udgør den ene halvdel af duoen Mazella&Palmer og gæstede København sammen med HeadBrands.Vlad (tv.) og JB (th.) delte ud af deres viden om forskellige klippeteknikker.

Aftenens show sluttede af med en catwalk, hvor frisørerne kunne se alle de endelige resultater. Herefter fik frisørerne mulighed for at tage billeder tæt på og stille spørgsmål, hvorefter resten af aftenen og natten stod på fest og farver med DJ og danseglade frisører.

Tekst: Sascha Tejlmann
Foto: Lars Dalby Nielsen

Se flere billeder i galleriet nedenfor.


ANNONCE