Annonce

Hairtools

Hairtools
5. april 2017 Sascha Tejlmann
Hairtools portræt

5. april 2017

Hairtools: Vi vil gøre frisørernes hverdag lettere

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

”Vores mål er, at frisørerne skal optimere deres forretning. Vi vil give dem et middel til at fremstå professionelle og effektive. Samtidig vil vi gøre frisørernes, såvel som kundernes, hverdag nemmere”, fortæller Steen Frank, der efter 26 år med egen salon nu er salgschef i Hair tools, hvor han vil bruge sin erfaring til at hjælpe andre frisører.

”Jeg har brugt Hairtools i min salon i 14 år, så for mig var det en gylden mulighed for at kunne bruge al den gode erfaring, jeg har med systemet, samt at videregive alle de mange tips, jeg
har til optimering af en salon, til mine kollegaer, da jeg fik chancen for at blive salgschef i Hairtools”. Det fortæller Steen Frank, der efter 26 år i sommers valgte at lukke sin salon i Odense, og den 1. november satte sig i stolen som salgschef i Hairtools.

”Der skulle ganske enkelt ske noget andet”, siger han. Og det gjorde der. Men Steen Franks ansættelse er ikke det eneste, der er sket hos Hairtools. Faktisk blev virksomheden den 1. november 2016 overtaget af IT-virksomheden EG, der netop arbejder med IT-løsninger til såvel
små og mellemstore virksomheder som til store virksomheder.

For frisørerne kommer det kun til at være en fordel. ”Det er de samme medarbejdere, de også fremadrettet har kontakt til, så den del røres der ikke ved. Men til gengæld er bagkataloget hos EG kæmpe stort. EG er en IT-virksomhed med 2.000 ansatte i Danmark. Der arbejdes på mange forskellige plan, og naturligvis er der mange IT-programmører blandt de ansatte, som vi også kan trække på hos Hairtools”, forklarer Steen Frank.

”Fordelen er klart, at man kan trække på erfaringer fra andre erhverv; praktiserende læger, advokater og håndværksmestre og bruge det bedste herfra i Hairtools. Det betyder dels, at man ikke skal opfinde den dybe tallerken igen, og dels at man hele tiden får nye input og gode
idéer til nyudviklinger”.

”Vores mål er at gøre frisørernes hverdag lettere. Derfor er arbejdstidsplanlægningsdelen også optimeret, så den er nem at arbejde med og giver et hurtigt og godt overblik”.

I januar lancerede man således en direkte integration til Xena, Dinero, Billy’s Bill og Economics, så man bogfører sine tal, straks man trykker godkend, efter at kassen er gjort op. Og Steen Frank lover, at der er endnu flere nye tiltag i støbeskeen. Blandt dem er nyheder til administrationsdelen og nyheder til kundedelen, så kunderne får en endnu bedre og mere overskuelig oplevelse, når de går ind og bestiller tid.

Hairtools firmaportræt

Hairtoolssystemet er opbygget ganske enkelt. Frisører er ikke talfikserede, og derfor skal det være nemt at bruge og nemt at overskue, samtidig med at det kan give oplysninger, der kan lette hverdagen.

Jeg kender systemet ud og ind
Steen Frank er super glad for at kunne arbejde med Hairtools og bruge al den erfaring, han har opbygget. ”Jeg kender alle funktionerne i Hairtoolssystemet, og jeg er meget glad for at kunne være med til at optimere mine tidligere kollegaers saloner gennem systemet. Jeg har

et kæmpestort netværk, som jeg ikke mindst har opbygget gennem Intercoiffure samt igennem de mange år, jeg har undervist hos L’Oréal og Kérastase, og det er jeg også rigtig glad for, at jeg kan holde fast i.

Også sin undervisningserfaring kan Steen Frank udnytte hos Hairtools. Der holdes både seminarer på webben og gratis seminarer ”in person” for Hairtools kunderne to-tre gange om året, hvor der fortælles om nye tiltag, kunderne opdateres på nye features, og de kan tale med hinanden.

”Vi vil gerne møde frisørerne i øjenhøjde. Vi vil ikke sidde på vores kontor og tro, vi ved, hvad de mener. Vi vil ud og tale med dem og høre, hvad de har af synspunkter og forslag til forbedringer af systemet”, siger Steen Frank. ”Jeg ved af erfaring, at frisører generelt ikke er specielt talfikserede, og derfor skal et system som Hairtools være gennemskueligt og nemt, ellers gider frisørerne ikke at arbejde med det”.

Steen Frank kalder Hairtools for et meget frisørbaseret program, der er udviklet af frisører til frisører, og som kan løse rigtig mange af de problemer, frisørerne har. Det gælder naturligvis online booking, men også lønopgørelse, arbejdstidsplanlægning, bestilling af varer, statistikker
med videre. ”I princippet er online bookingsystemet bygget op som en gammeldags tidsbestillingsbog – bare på computeren. Så er det meget nemt at have med at gøre, og er der nogen problemer, kan de bare spørge”, siger Steen Frank med et smil.

Hairtools portræt
Hairtools portræt

Hairtools kan anvendes på såvel computeren som på tablet og smartphone, så uanset hvor man er, kan man som frisør holde øje med sin forretning.

To versioner og 1.500 brugere
Godt 1.500 saloner over hele landet benytter i dag én af de to versioner
af Hairtoolssystemet, der findes.

”Vi har en ”light”-udgave, som bruges af de mange frisører, der står alene i salonen, og som ikke har brug for personalehåndtering, lønudbetaling med videre, men som gerne vil have online booking og kundekartotek, og så har vi den fulde version af programmet, hvor man får hele pakken”. Og Steen Frank fortæller, at mange begynder med ”Light”-udgaven for så senere at opgradere til den fulde version.

”Med den får man nemlig et transparent billede af sin forretning; hvilken type kunder der kommer i salonen, hvor effektiv den er, og hvor effektivt personalet er. Man kan bruge systemet til at give kunderne en bedre og mere professionel service, fordi man let kan se, hvad de fik lavet, sidst de var i salonen, hvornår de var der o.s.v., og så sørger bookingsystemet for, at man er tilgængelig 24/7.

Hairtools har desuden udviklet en app, hvor alle de frisører, der bruger Hairtools, er registreret, og hvor forbrugeren kan gå ind og se, hvem der har ledige tider i et bestemt område lige nu.

”Vi er oppe på, at den nu bruges godt 20.000 gange om måneden på landsplan, så det er virkelig effektivt og giver kunder i butikken for vores frisørkunder”.

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 2. udgave 2017.