Annonce

ghd

ghd
3. december 2010 bal@freemindsmedia.com

03. december 2010

ghd – blandt verdens mest cool brands

ghd har rykket kraftigt på det seneste – ikke mindst, når det handler om at vinde “cool” priser. Således er ghd blevet kaldt hårplejens Aston Martin og blevet kåret som et af verdens mest cool brands denne sommer. Ydermere er man netop vendt hjem fra Salon International, der også var en stor succes.

”Det allervigtigste for os er, at vores kunder hele tiden har ghd top of mind – ikke kun fordi det er deres fortrukne stylingværktøj, men også fordi vi hele tiden laver nye spændende tiltag”. Sådan lyder det fra Allan Træholt fra ghd, og netop for at sikre, at det sker, vil man se ghd som hovedsponsor på Danish Beauty Awards.

”Selve sponseringen forventer vi os rigtig meget af”, fortæller Allan Træholt, da det vil være endnu en milepæl for ghd. Vi er sikre på, at vi gennem dette tiltag vil sikre en større efterspørgsel blandt forbrugerne.

Den engelske avis The Sun’s læsere har netop kåret den populære ghd styler som en af de mest cool ting i verden denne sommer. På listen, der indeholdt 100 produkter, navne, steder og begivenheder, ligger styleren på en flot 14. plads, foran moderne ikoner som Appels iPad, Chanel  No.5 og BMW’s Mini Cooper samt fænomener som Sex and the  City ensemblet, Top Shop og ikke mindst den amerikanske præsident Barack Obama.

Herudover har ghd thermal protector igen vundet en award i Danmark, nemlig Sirenes Beauty Award. Men ikke nok med det, ghd er netop blevet hyldet som ”hårplejens Aston Martin” og udvalgt som det bedste styling-værktøj i forbindelse med 2009 Sunday Times Style Beauty Awards ved en afstemning blandt avisens læsere, ligesom man endnu en gang er blevet valgt som Coolbrand i 2010/11 af Superbrands’ gennem omfattende uafhængig research blandt toneangivende meningsdannere og den britiske offentlighed.

Læs også tidligere portræt: ghd Scandinavia

PÅ SALON INTERNATIONAL
ghd har valgt at vende tilbage til Salon International, hvor man præsenterede den nye Gold Classic Styler, som også findes i dette års julekampagne samt en stor workshop. På messen viste årets frisør og ghd’s globale brand-ambassadør Akin Konizi sin signaturklip, og ghd’s trend- team viste looks fra ghd’s seneste kollektion.

Akin Konizi var meget glad for at være på Salon International med ghd. “Jeg er glad og stolt, og det var meget spændende at få lov til at bringe min kollektion til live i samarbejde med ghd’s kunstneriske team af frisører fra hele verden”.

På Salon International præsenterede ghd 12 unikke looks, som er dristige, luksuriøse og med et feminint touch. ghds nye danske tekniker, Mette Boll Petersen, var med backstage, hvor hun hjalp med at kreere alle styles. Mette udtaler, at denne nye kollektion fra ghd virkelig demonstrerer hvilket niveau styleren er på, da den kan bruges til alle tænkelige looks. Disse looks appellerer til kreativitet og inspiration,  som nemt kan føres videre ud i salonen og blive kreeret på kunder. Alle 12 looks kan man lære at lave på ghdhair.dk/professional, som lanceres netop nu.

MIDNIGHT COLLECTION
ghd lancerer netop nu Midnight Collection – det ultimative luksusgavesæt til jul. Midnight Collection, som indeholder alt det udstyr, den moderne kvinde har brug for.

ghd’s nye Gold Classic styler er den mest eksklusive styler i sortimentet til dato. Med et elegant design og flader, der er glattere, afrundede og med en flot blank finish, glider den let gennem håret og giver et ultra blankt resultat.

Den nye ghd Gold Classic styler er ikke kun elegant, den understreges af guldeffekter i samspil med den stilrene, sorte overflade. Derudover er de nye, forbedrede og gyldne plader ikke bare flotte at se på – de forvandler også håret til perfektion. uanset om man vil lave lækre, store krøller eller forførende glat hår, hjælper det afrundede design med at opnå præcis den ønskede stil.

Tekst: Pia Finne
Foto: ghd

Denne artikel er udgivet i Hair Magazine 5. udgave 2010.

ANNONCE