Annonce

Frisørland inviterede til BarberTour-show med Rogue Barber Brotherhood/Barber Birds

Frisørland inviterede til BarberTour-show med Rogue Barber Brotherhood/Barber Birds
14. november 2016 bal@freemindsmedia.com

14. november 2016

Frisørland inviterede til BarberTour-show med Rogue Barber Brotherhood/Barber Birds

Frisørland afholdte BarberTour kursus med Rogue Barber Brotherhood/Barber Birds

En aften i slutningen af oktober inviterede Frisørland til ”BarberTour” kursus med den internationale klub ”Rogue Barber Brotherhood/Barber Birds”. Aftenen i Viborg var første stop på en Danmarktour, der også besøger Aalborg, vejle, Odense og Glostrup.

Der var fuldt hus, og 70 frisører var inviteret til tapas samt øl og vin inden showet startede, hvilket gav frisørerne mulighed for at mingle og dele inspiration på kryds og tværs. Efterfølgende bød Lotte Bak Andersen velkommen, der optrådte som speaker denne aften.

Schulle og Trolle var på scenen denne aften

Se også: Frisørland – Beauty has no age kursus

På scenen denne aften var Anne Mette Schultz “Schulle” og Troels Bruun “Trolle”, og med sig havde de 14 mandlige modeller – der var lagt op til mandehørm på scenen! Anne Mette og Troels viste en masse teknikker på scenen, og de teknikker, der var blevet brugt på de allerede klippede og stylede modeller, blev også gennemgået.

Aftenens looks bestod både af kort og langt hår, permanent og krøller, forskellige skæg-looks og især fade cut, der er meget populært for tiden. Hele moden blev gennemgået, og frisørerne fik et indblik i, hvad der laves i salonerne rundt omkring.

Aftenens look bestod af en masse forskellige flotte frisurer

Go24·7
Showet var bygget op omkring Frisørlands Go24·7 serie, der består af forskellige vokse, gelé, shampoo og conditioner. Både conditioner og gelé er gode at bruge i herrehår, inden håret tørres, og især Troels var meget begejstret for geléen og brugte den som prestyler på alle hans modeller.

Humøret var højt, og Schulle og Trolle var gode til at lette stemningen og få inddraget frisørerne, der heller ikke var blege for at stille en masse spørgsmål i løbet af aftenen.

De deltagende frisører fik efter showet mulighed for at shoppe og få nogle lækre sager med hjem til salonen. Mange frisører benyttede sig da også af muligheden, og kunne ikke sige nej til de gode tilbud, der var denne aften.

Alt i alt var aftenen en stor succes, og de deltagende frisører kunne gå glade og tilfredse hjem med en masse ny herremode-inspiration til deres salon.

Fotograf: Jesper Skovlund
Tekst: Sascha Tejlmann

Se også: Frisørland – Tangle Teezer

 

 


ANNONCE