Annonce

Frisør Gro i Kolind

Frisør Gro i Kolind
18. august 2014 bal@freemindsmedia.com

18. august 2014

Råt, nordisk og med masser af personlighed.

Frisør Gro i Kolind er indrettet enkelt og stilfuldt med masser af personlighed og en god ro. “Kunderne skal ikke ‘overfaldes’ af farver og tingel tangel”, siger Mette Nielsen og Helle Nielsen, der har samarbejdet med Frisørland omkring indretningen.

Mette og Helle forvandlede en gammel tømmerhandel til en moderne frisørsalon
Kudogeviret er logo’et – ”og det kunne da også minde lidt om slangekrøller”, siger
Mette Nielsen smilende.

”Vi ville skabe vores helt egen salon, der ikke skulle ligne nogen andre”. Det fortæller Mette Nielsen og Helle Nielsen, der har arbejdet sammen i otte år, og som i marts besluttede sig for at blive selvstændige sammen.

“Vi fandt faktisk ud af det over en kop kaffe, og gik straks på jagt efter et lokale i Kolind. Vi faldt over en gammel tømmerhandel, der havde stået tom i tre år, og besluttede, at det var lige stedet for os”, fortæller Mette, og hun siger samtidig, at deres nye salon, frisør Gro, er den fjerde frisør i Kolind med sine kun godt 2000 indbyggere. ”Men vi synes, byen trængte til en frisør, der kunne ses”, siger Mette med et smil.

Salonen er på 180 kvm, og den er bestemt ikke en kopi af noget som helst!

En unik og moderne salon

Stilen er nordisk og enkel og holdt i lyse farver. Midt i salonen står et birketræ, kobberlamper og ved belysningen på væggen hænger et kudogevir. ”Vi ville skabe en anderledes, moderne salon, og det mener vi, vi har opnået. I hvert fald har vi fået rigtig meget ros for den”, lyder det.

Frisørland, der står for inventaret i salonen, har leveret seks betjeningspladser, spejle og to vaskepladser med massagestole. Bordene er hvide og blanke, og væggene er hvide, mens betjeningsstolene og vaskestolene er sorte.

Kudogeviret går igen både i logo samt i salonens indretning.

”Det er nu engang det mest praktiske”, lyder det fra Mette, der videre fortæller, at navnet Gro egentlig opstod, fordi de to piger ville finde på et kort og dansk navn, og et logo, der ikke var en saks! Så det blev kudogeviret! ”Og hornene kan jo godt associere lidt til slangekrøller”, siger Mette smilende. Ellers ses bøjler af kopper på birkegrene og en bænk i råt træ med dyreskind på.

En unik og moderne salon

Stilen er nordisk og enkel og holdt i lyse farver. midt i salonen står et birketræ, kobberlamper og ved belysningen på væggen hænger et kudogevir. ”Vi ville skabe en anderledes, moderne salon, og det mener vi, vi har opnået. I hvert fald har vi fået rigtig meget ros for den”, lyder det.

Frisørland, der står for inventaret i salonen, har leveret seks betjeningspladser, spejle og to vaskepladser med massagestole. Bordene er hvide og blanke, og væggene er hvide, mens betjeningsstolene og vaskestolene er sorte.

”Det er nu engang det mest praktiske”, lyder det fra Mette, der videre fortæller, at navnet Gro egentlig opstod, fordi de to piger ville finde på et kort og dansk navn, og et logo, der ikke var en saks! Så det blev kudogeviret! ”Og hornene kan jo godt associere lidt til slangekrøller”, siger Mette smilende. Ellers ses bøjler af kopper på birkegrene og en bænk i råt træ med dyreskind på.

Det rå og det skinnende

Bordene ved betjeningspladserne skinner hvidt, og det samme gør kobberlamperne, men de spiller flot op til den rå betondisk, der står med en skiferplade på, og som pigerne har fået specialfremstillet af nogle venner. Hyldekasserne hænger også råt i gråmalet træ.

Ellers er der masser af lys og luft i salonen, og vaskepladserne står lidt tilbagetrukket, så kunderne kan sidde ugenert. Til at pynte i salonen står store gulvvaser i glas med grene i.

Ny salon og nye produkter

Da Mette og Helle valgte at samarbejde med Frisørland omkring indretningen, valgte de samtidig at forhandle Glynt; et nyt brand fra frisørland. ”Vi har såvel shampoo som conditioner, stylingprodukter og farver, og det er vi super glade for. Bl.a. fordi serien er opbygget, så der ikke er så mange produkter. Det vil sige, vi ikke behøver at have så stort et lager, og det er godt for økonomien. Farveserien består af 68 farver, og med dem, kan vi blande 144 farver”, fortæller Mette.

Frisørsalon Gro er ikke indrettet som alle andre saloner.
Stilen i salonen er enkel og Mette og Helle har kombineret det rå med det forfinede.

Frisørlands produktfinansieringsaftale

Samtidig er frisør Gro i Kolind den første salon i Danmark, der er bygget op efter frisørlands nye produktfinansieringsaftale.

Den forklarer Klaus Østergaard fra Frisørland således: ”Den nye finansieringsaftale går ud på, at vi i princippet sætter inventar op i salonen gratis. Men vi indgår en aftale om, at salonen herefter skal købe produkter for samme beløb, som inventaret har kostet, hvert år i fire år med 25 pct. rabat. Når de fire år er gået, er inventaret betalt og er naturligvis salonens eget. Det giver salonerne en god mulighed for at renovere, uden at de umiddelbart skal have penge op ad lommen”. Klaus Østergaard tilføjer, at det naturligvis kræver en positiv kreditvurdering af salonen, og at man med aftalen binder sig til at handle med frisørland i de fire år. ”Det er med andre ord et samarbejde, der fungerer på den lange bane. Og har frisøren en god forretning, har vi det også”, lyder det fra Klaus Østergaard.

Idéerne er vores egne

Helle og Mette har selv haft de mange indretningsidéer i salonen. ”Vi vidste, hvad vi ville. Rummet er jo stort, og der er enormt meget plads, men idéen var at skabe et enkelt og stilfuldt rum med masser af personlighed og en god ro. kunderne skulle ikke ‘overfaldes’ af farver og tingel tangel. Vi ville med andre ord skabe en god fornemmelse for kunderne og gode omgivelser for os selv at arbejde i”. Også på den håndværksmæssige side, har Mette, Helle og masser af venner og bekendte i øvrigt været involveret. ”Fra vi overtog lokalet til det stod klart, gik der en måned med hårdt arbejde”, fortæller Mette.

Drømme om at udvide

At der er indrettet seks betjeningspladser var i første omgang fordi, det så harmonisk ud, men de to piger er bestemt også åbne for at udvide. ”Og vi vil også gerne være en eller to mere i salonen med tiden”, lyder det, og Mette og Helle slutter af med at fortælle, at de er blevet taget helt fantastisk imod af kunderne. ”Vi har både masser af gamle kunder, der siger, at det skulle vi have gjort for længe siden og masser af nye kunder, der synes, det er super, vi er åbnet, og fra byen, fordi vi nu har skabt liv ved stationen. Så vi er faktisk rigtig godt tilfredse”.

Inventar:
6 stk. Karisma Mellow pumpestole       28.080 kr.
2 stk. Olymp Comfort Massage vaske   79.160 kr.
1 stk. Olymp HairMaster 4                   17.990 kr.
I alt excl. moms (Vejledende priser)     125.230 kr.

Tekst – Pia Finne
Foto – Jesper Skovlund Larsen

 

For yderligere information venligst kontakt Frisørland på tlf.: 87 27 10 60 eller besøg hjemmesiden www.frisorland.dk

 

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 4. udg. 2014.

 

Se flere frisørartikler om frisørkurserfrisørshows og hårmode her!


ANNONCE