Annonce

Forårslook 2005

Forårslook 2005
28. februar 2005 bal@freemindsmedia.com

28. februar 2005

FORÅRS-LOOK 2005

”FØR SØGTE MAN DET PERFEKTE. NU SØGER MAN DET SPECIELLE I ETHVERT
ANSIGT!” SAGT AF GERMAN MOYANO, MAKEUP-ARTIST HOS LANCÔME. HAN FLØJ
TIL DANMARK FOR AT PRÆSENTERE FORÅRETS NYE LOOK. HAIR MAGAZINE
MØDTE HAM OG FIK TIP OG RÅD MED I KØBET.

For German Moyano er en smuk kvinde, en kvinde som forstår at fremhæve det specielle hos sig selv. ”Før søgte man det perfekte i makeup’en. Nu søger man det specielle i ethvert ansigt,” siger German Moyano, som er Lancômes nye internationale makeup-artist. Han er født i Argentina, men siden han blev ansat hos Lancôme,bor han både i Paris og i Buenos Airos.Som ganske ung begyndte han at interessere sig for kunst og teater,– en lidenskab han har bevaret i alle dens afskygninger.Nu udtrykker han sin kunstneriske formåen for Lancôme som makeup-artist. Da Lancôme for et par uger siden præsenterede det nye makeup forårs-look 2005, var Danmark var det første land, han besøgte,.

FRISØRENS ROLLE

”En flot makeup uden et tilsvarende hår er ikke noget at stile efter – og omvendt.Det gælder uanset om pigen er tyve eller halvfjerds,”siger German Moyano, som er en kendt makeup-artist i sit hjemland, hvor han er den der får ansvaret for mange kendte filmskuespilleres og kunstneres udseende ved celebre lejligheder. ”Det sker ofte, når jeg møder folk, at de spørger mig, hvad jeg synes om deres hår. Det viser, hvor meget håret og frisuren betyder for mennesker. Når jeg ser en kvinde, kan jeg ikke lade være med at forestille mig, hvad jeg ville gøre ved hendes ansigtet. Hvilke farver jeg ville bruge til makeup’en, og hvad jeg vil gøre for at fremhæve netop de fortrin, denne kvinde har. Efter min mening bør det også være sådan en frisør føler, når han eller hun møder sine kunder.”

ROUGE-TIP

German Moyano kender alt til,at kvinder vil være forskellige.Den ene dag er de til elegance og stil. Den næste til et naturligt look.Men uanset ønskerne, anbefaler han kvinder altid at bruge makeup. ”Blot en lille smule gør underværker. Og brug altid makeup-creme. Det friske og ungdommelige udseende stræber alle kvinder efter. Jeg har et lille tip med brug af rouge, som er nemt at efterleve. I stedet for at lægge rouge,hvor hun plejer,skal hun kigge ind i spejlet og smile. Læg derefter rouge midt på det sted,hvor kinderne buer mest og ton ud. Hvis rouge lægges for langt nede på kinderne, har den en optisk virkning, som trækker mundvigene nedad. For lagt oppe trækker det øjenbrynene og giver et trist udseende.”

KONTRASTEN
Om hår og makeup siger German Moyano:”For stor kontrast mellem hår og makeup giver et hårdt udtryk. Jeg tænker her på kvinder med pigmentpletter. De vælger ofte en makeup-creme i samme mørke nuance som pletterne. I stedet kan de med concealer dække de mørke pletter og vælge en lys og naturlig foundation.En uheldig virkning ser jeg desværre ofte hos kvinder med sort hår.Den mørke farve har en tendens til at fremhæve sorte rande under øjnene. De danske kvinder er lyse i huden, og for stor kontrast mellem hudfarve og hår er ikke ret klædelig. Hvis de fra naturens hånd er meget mørkhårede, vil jeg anbefale dem at bløde hårfarven op med miksede striber”

ANNONCE