Annonce

En uimodståelig Marcelcocktail

En uimodståelig Marcelcocktail
13. april 2016 bal@freemindsmedia.com

13. april 2016

 

Marcel Cocktail på Det Ny Teater

I veloplagt stil præsenterede Marcelklubben i Sceneriet på Det Ny Teater en dejlig cocktail af stil og meninger, behageligt guidet igennem af Vicepræsident Thomas Lauritsen og Claus fra C’.

Første halvleg havde Jonas fra BARB med bud på herrehår lige nu inspiration fra 70′ erne men med moderne undercut samt videreudviklet “Casper Christensen” frisure med flot teknisk asymmetrisk trekant i nakken. Tina fra Bøgebjerg med sin evige friske smil præsenterede krøller som på dukker klippet med frækt kort pandehår og alligevel længde på resten af håret, samt en opsætning lavet af gamle extensions (toppe fra 60’erne) med tilhørende kreativ make-up. Kasper Thomas fra More TeaSir klippede også krøller stærkt inspireret af Coco Chanel fra filmen Coco, meget feminint og lækkert.

Imellem de 2 klipperunder blev præsenteret et lille show med stærk ung inspiration fra Marcelsaloner udført af Sif fra Mono, Patrick fra C’, Donja fra Ellegaard og Sara fra Arthur.

Anden Halvleg bød på Præsidenten Johnny Poulsen fra Arthur, der foruden grafiske lige kanter og symmetrisk god klippestil, altid leverer lidt filosofi på scenen og med nysgerrighed således indprentede tanken om: ’Hvad krisen gør ved hårmoden?

Dan fra Rah havde hele værkstedet med denne aften og som altid med super feminin stil og modeller var alle kommet i lækre moderigtige kedeldragter, først en klipning i superkort stil med asymmetri i stylingen (bemærk her den skønne forskellighed i signaler som kendetegner Marcel) og derefter en langthårsstyling med vildskab og ynde.

Hasse fra More TeaSir klippede i vanlig sikker stil et kort undercut med flot farvespil i mørke toner og lagde vægt på at lege med sin klipning visuelt. Lege var også kodeordet for den opsætning han lavede sammen med Kasper Thomas, hvor et stramt opsat hår først blev sprayet med gul maling og derefter pyntet med farverigt legetøj.

Alt i alt en dejlig Marcel Cocktail.

 

Se med backstage:

Se flere frisørshows, frisurekollektioner eller læs om styling her.



ANNONCE