Annonce

De danske vindere af Goldwell Color Zoom Challenge

De danske vindere af Goldwell Color Zoom Challenge
7. september 2016 bal@freemindsmedia.com

07. september 2016

De skal repræsentere Danmark i Goldwell Color Zoom Challenge 2016

Goldwell har nu offentliggjort navnene på de tre danske frisører, der er de nationale vindere af Goldwell Color Zoom Challenge. De skal derfor repræsentere Danmark ved det store, internationale Color Zoom Live Challenge i Stockholm til oktober.

De danske vinderfotos af Color Zoom Challenge

Lene Bissenbacker Lillelund, Pernille Huus Andersen og Mark Nordskov. Sådan lyder navne på de tre frisører, der netop har vundet den nationale Goldwell Color Zoom Challenge. Men det er ikke kun æren og trofæet, de tre kan tage med hjem. For de nationale vindere får også mulighed for at vinde det internationale trofæ, når den internationale Color Zoom Live Challenge finder sted under Global Zoom dagene i Stockholm til oktober.

Læs også: Goldwell Color Zoom Challenge kommer til Stockholm

Under selve livekonkurrencen vil de tre vindere blive bedømt af den internationale Color Zoom komité under overværelse af mere end 800 stylister fra Norden, samt af mere end 3000 stylister fra over 30 lande! Som bekendt skal deltagerne i Goldwell Color Zoom Challenge dyste i tre kategorier; New Talent, Creative Colorist og Partner, og denne gang bliver det således Lene Bissenbacker Lillelund, der stiller op i Creative Colorist, Pernille Huus Andersen, der stiller op i New Talent og Mark Nordskov, der skal repræsentere det danske flag i Partner-kategorien med deres fortolkning af Disrupt-kollektionen.

”Det er første gang Global Zoom holdes på nordisk hjemmebane, og det har vi absolut tænkt os at benytte os af”, lyder det fra KAO.

Læs også: De nationale vindere af Color Zoom Challenge er nu fundet

_________________________________________________________________________________

New Talent Colorist: Pernille Huus Andersen, MIPECPH

”Jeg ville skabe et look med en kontrast mellem det frække og rebelske og det søde. Disrupt looket handler for mig om, at ødelægge noget på den fede måde”, fortæller Pernille Huus Andersen, der netop har startet egen salon, MIPEcph i København.

Disrupt-elementerne i farveblandingen blev skabt ved at ”ødelægge” farveblandingen ved at tilføre hhv. Elumen NA@2 og Elumen NA@8 i alle nuancerne, så de blev smokey gul og lilla og en dyb blå tone. En del af stylingen var at kaste sig ud i det, og i princippet skabe det, hun følte for på dagen.

Samtidig er Pernille super glad for, at have vundet. ”Jeg vandt den nationale konkurrence for to år siden, og siden da er der sket rigtig meget for mig, med en ny salon med en partner, så jeg udvikler mig på mange fronter.

Hun glæder sig rigtig meget til at deltage i Global Zoom i Stockholm, og hun stiller naturligvis op for at vinde. ”Jeg har haft meget om ørerne, så jeg sætter ikke næsen alt for højt op efter at vinde, men på den anden side har jeg da klart en ambition om at vinde, og jeg glæder mig meget til Stockholm. Det bliver super fedt – både med konkurrencen med al den inspiration man kan få, og den kæmpe oplevelse det er at deltage”, forklarer Pernille og kalder Global Zoom for en oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet.

”Og det vil jeg gerne være en del af igen”. Sidst medgiver Pernille også smilende, at hun altid har været konkurrencefrisør, og hun får et kick ud af det, som når hun skydiver eller dykker.

”Jeg får et kick ud af det, når jeg afleverer billederne og går og venter på svar, og så er det et fantastisk kick man får, når man deltager i den internationale Color Zoom Live Challenge under Global Zoom dagene.


Vinderbilledet i kategorien “New Talent Colorist”

_________________________________________________________________________________

Partner Colorist: Mark Nordskov, FI5VE

Mark Nordskov - Vinder af Partner Color kategorien

Det er fjerde gang Mark Nordskov har vundet den nationale Goldwell Color Zoom Challenge, og i 2009 vandt han desuden den internationale Color Zoom Live Challenge i Las Vegas.

”Da jeg så Disrupt-kollektionen i Las Vegas sidste år, dannede jeg mig allerede et billede i mit hoved af, hvordan mit næste billede skulle se ud”, fortæller Mark. Egentlig var det faktisk ikke hans plan at stille op, men hans fotograf skubbede på, og da modellen, som Mark vandt med i 2009 også gerne ville være med, var sagen afgjort. ”Jeg har taget udgangspunkt i det enkleste og det sværeste i frisørfaget, nemlig pagen, og jeg har gjort den moderne, tidssvarende og skandinavisk”, forklarer Mark.

Farveholdningen er naturligvis fra Disrupt kollektionen, men brugt på en skandinavisk, mere harmonisk måde. ”Faktisk har jeg haft farven og farveteknikken i mit hoved i mange år, men jeg har aldrig haft mulighed for at bruge den. Den har ikke rigtigt passet ind nogen steder. Det gjorde den lige pludselig nu”.

Mark er helt klar på, hvorfor han deltager i konkurrencen. For at vinde! ”Jeg vil være den bedste, og jeg vil bekræftes i, at jeg er den bedste. Mener jeg ikke, jeg kan vinde, gider jeg ikke bruge kræfterne på det. Derfor forventer jeg også at vinde denne gang, hvor det er på Color Zoom Live Challenge holdes på hjemmebane. Så kan jeg altid blive skuffet bagefter”, siger Mark med et smil.

Ud over at deltage i konkurrencen, fortæller Mark også, at han får masser af god inspiration. ”Man ”connecter” med en masse dygtige mennesker, og man inspireres og stimuleres – både af alt det hår man ser, men også af de foredrag omkring business, sociale medier med videre, der er at lytte til”, slutter Mark Nordskov.

Mark Nordskovs vinderbillede
Vinderbilledet i kategorien “Partner Colorist”   

_________________________________________________________________________________

Creative Colorist: Lene Bissenbacker Lillelund, Lærer på frisørskolen NEXT

Lene Bissenbacker Lillelund, vinder af creative colorist

”Jeg havde faktisk ikke regnet med at gå videre i år, da det var en hurtigt beslutning en søndag eftermiddag med min gode model som skulle klippes alligevel. Jeg har stillet op de seneste tre år og er blevet nr. to og tre, så at jeg skulle vinde kom lidt bag på mig”.

Lene bruger Color Zoom Challenge til at udfordre sig selv fagligt og få lov til at lege og være kreativ uden at skulle tage hensyn til elever.

Lenes inspiration af Disrupt er hentet fra samtale med sin model og billeder fra nettet, og farven er fra en gråvejrsdag med nuancer af gråt, lilla og rosa, som opstår i himlen efter regn og når solen titter frem igen.

I det hele taget henter Lene meget inspiration i de ting, der omgiver hende. ”Jeg kan godt lide de rene linjer med et twist, som jo rammer godt i dette års udfordring i CZ, samt at klædeligheden er et must”, siger Lene med et smil.

Ved at vinde den nationale Goldwell Color Zoom Challenge håber Lene på at kunne inspirere nogle af sine elever til at lege med farver, udfordre sig selv til at gøre noget andet end det ”normale” de arbejder med i dagligdagen – ”og som gammel håndboldspiller så har man vel også et konkurrencegen”, siger hun smilende.

Lene Bissenbacker Lillelund glæder sig til at konkurrere i Stockholm. ”Jeg har før været med til Global Zoom, da mine kollegaer deltog i fi nalen, så der kan vel hentes et par fi f fra dem og så er der bare en helt specielt stemning. Man møder masser af fagligt dygtige mennesker, man ser en masse hår, og så bliver det jo fedt selv at prøve at være en del af det”, siger Lene, og hun slutter af med at fortælle, at Pernille, der også er blandt de tre nationale vindere, faktisk er en af hendes gamle elever og tidligere kollega, så det bliver hyggeligt at skulle være sammen i Stockholm.

”Og så er jeg så heldig at jeg får tre kollegaer med, som kan støtte, heppe og feste med”.

Lene Bissenbacker Lillelunds vinderbillede
Vinderbilledet i kategorien “Creative Colorist”


Læs også: Goldwell Color Zoom – En oplevelse for livet

Denne artikel kan også læses i 4. udgave af Hair Magazine, 2016


ANNONCE