Annonce

Davines collection “Goldess” efterår 2015

Davines collection “Goldess” efterår 2015
6. april 2016 bal@freemindsmedia.com

06. april 2016

Davines collection “Goldess” efterår 2015

Der var fremmødt 45 friske frisører, da Davines fra Salonsupport.dk i oktober præsenterede efterårets nye frisurekollektion ”Goldess”, i deres studie I Valby.

På scenen var Davines’ International Master Trainer Kirsten Dement, sammen med Katrine Larsen fra salon SUKA i København.

Læs også: Davines afholdte show – WOODLAND

Kirsten Dement bød frisørerne velkommen ved at præsentere Goldess kollektionen, lavet af Davines’ Artistic Director Angelo Seminara. Goldess kollektionen fejrer gudinden i alle kvinder. Farverne er præget af guld og det metalliske. Denne kollektion er bruger-venlig og Kirsten Demant påpeger, at den er utrolig ”anvendelig i salonerne”.

Trenden handler ikke mindst om, at få klipningen til at ”se ud som om den er 2-3 uger gammel”, som Kirsten Dement påpeger. Og som Katrine fortæller, kan klipningen måske for nogen virke lidt ”gammeldags”, ved at være en lang graduering. Der er nemlig ikke fokus på at skabe skarpe linjer og hårde kontraster, men derimod om at få de varme nuancer ind i håret i form af spil, gradueringer og toninger. Som Kirsten fortæller, ”man bliver da helt glad når man ser sådan nogen efterårsfarver”.

Læs også: ‘Goldess’ af Angelo Seminara

Foruden de varme og glødende farver, handler en del af efterårets farveskalaer også om det metalliske i guldet hvor Katrine og Kirsten inddrager hvidguld som inspiration til en flot blåhåret korthårsmodel, som bliver stylet på scenen.


Katrine Larsen, fra SUKA i København, arbejder på en lang page med graduering i nakken.

Igennem aftenen fremviser Kirsten og Katrine de forskellige klippe- og styling teknikker, som er blevet brugt i Goldess kollektionen. Kirsten lægger især vægt på, at man med denne kollektion kan bruge kniven i stedet for saksen, hvilket hun er meget begejstret for. Kirsten viser hvordan Davines’ flamboyage bruges til at skabe flotte farvespil i håret. Ligeledes får frisørerne igennem hele aftenen gode råd til hvilke conditioners eller styling produkter, der kan være anvendelige til de forskellige frisurer, og hvordan frisørerne kan bruge disse tips ude i salonerne ved deres egne kunder. Specielt Davines saltvandsspray, ”It’s a texturizer” og texturizer dust bliver brugt flittigt til dette efterårs frisurer.


Davines’ Kirsten Dement gennemgik forklarede de forskellige styles fra kollektionen løbende gennem aftenen.

Efter en aften i god stemning, og hvor der flere gange var et godt grin i salen, går frisørerne op til scenen og tager billeder af modellerne fra alle vinkler mulige.

Tekst: Nina Maja Tolstrup Pryds
Foto: Claus Peuckert

Læs også: Davines fremviste deres nye kollektion ”Shine”


ANNONCE