Annonce

Admind

Admind
27. marts 2017 Sascha Tejlmann
Admind

27. marts 2017

Admind: Tiden er ikke til firkantede bookingsystemer

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

Admind har lyttet til frisørerne, og man har skabt et fleksibelt og progressivt system, der i princippet tænker selv, og som anvender ventelisten, så bookingprocenten er optimal. Herudover kan systemet registrere tidligere behandlinger og tilbyde det, samt stille spørgsmål der kan lede til mersalg i salonen.

Tiden er ikke til firkantede systemer. Fleksibilitet og progressivitet er de nye kodeord, og målet er at få bookingprocenten op ude hos frisørerne”. Det siger Christian Sanggaard, direktør i Admind, der leverer online bookingsystemer til saloner over hele landet. ”Vi har udviklet et system, der anvender ventelisten, så der hele tiden er fyldt mest muligt op i salonen”, siger han og forklarer videre: ”Det betyder, at systemet selv kontakter kunder, som tidligere er blevet afvist, men som har skrevet sig på venteliste, hvis der dukker ledige tider op”.

Martin Brandt, der er sælger hos Admind, forklarer videre, at systemet automatisk sender en sms til vedkommende, der blev afvist i første omgang, med et spørgsmål om, om man stadig er interesseret i tiden. Svarer vedkommende ikke tilbage inden 20 minutter, går systemet videre på ventelisten og kontakter næste person. På den måde risikerer man ikke at glemme at tjekke ventelisten, som det kan ske, når der er fuldt tryk på en fredag eftermiddag. Det tager systemet sig ganske enkelt af.

Således ser forsiden ud på Adminds online bookingsystem. Det er let og overskueligt.

Således ser forsiden ud på Adminds online bookingsystem. Det er let og overskueligt.

”Netop derfor kalder vi den nye feature for en ”progressiv venteliste”. IT-systemer er som regel reaktive – de gør, hvad de bliver bedt om. Vi skaber et system, der selv tager initiativ til at udfylde tiderne i salonen”. Hvilke regler der sættes op for tid imellem kunderne, hvor lang tid hver enkelt behandling tager, med videre, er naturligvis individuelt fra salon til salon og sættes op, så det matcher behovet.

”Hvis man for eksempel ikke ønsker, at bookingsystemet skal efterlade ledige huller under 30 minutter i kalenderen, vil en behandling med varighed på 45 minutter ikke blive tilbudt, hvis der er et ledigt hul på en time. Det giver jo god mening, fordi man undgår spildtid”.

Men omvendt, hvis en kunde ønsker at booke en tid for eksempel to timer før, vil man nok være tilbøjelig til at booke de 45 minutter i det ledige hul på en time, fordi sandsynligheden for, at tiden bookes til anden side, bliver mindre, des tættere man kommer på tidspunktet for
behandlingen. Og det er i disse tilfælde, at bookingsystemerne skal være mere fleksible.

Systemet bliver menneskeligt
Idéen til forbedringerne af online bookingsystemet fik Admind faktisk på den road tour, de var på i efteråret, hvor de talte med såvel eksisterende som nye og potentielle kunder. En anden idé fra road tour’en, der også føres ud i livet nu, er, at systemet fremadrettet registrerer, hvad den enkelte kunde fik foretaget, sidst han eller hun besøgte salonen, og automatisk spørger ind til, om man ønsker samme behandling foretaget igen. Systemet bliver med andre ord menneskeligt.

Admind

En af de nye funktioner i systemet er genbestilling af en behandling. Det betyder, at kunden får præcist det, han eller hun ønsker, og salonen ved præcist, hvor meget tid og personale de skal sætte af.

”Fordelen ved det er, at frisøren, der foretager behandlingen, kan markere i systemet, hvor lang tid den tog. Det kan jo være forskelligt fra kunde til kunde og fra hår til hår. Vil kunden have samme behandling igen, ved man præcist, hvor lang tid den tager, og dermed kan man igen
optimere tiden i salonen”, lyder det fra Christian Sanggaard. Faktisk kan frisøren også registrere i systemet, om man eksempelvis fik hjælp af en anden af salonens frisører til behandlingen, og er vedkommende ikke på arbejde den dag, kan systemet finde en anden frisør, der kan hjælpe med tilsvarende kvalifikationer.

”Det, vi skal have kunderne til, for at det fungerer, er, at logge ind inden der vælges behandling. Det er selvfølgelig anderledes end i dag, men alt andet lige er det blot et spørgsmål om tilvænning”.

Systemet spørger ind
Adminds bookingsystem har endnu en funktion, der hjælper frisøren med at yde den mest optimale kundeservice. Allerede når kunden booker en tid, kan systemet sættes op til, at vedkommende kan svare på en række spørgsmål i forhold til at yde den bedste behandling.

Admind

Når kunden booker en tid, spørger systemet ind til forskellige områder, der gør frisørerne i stand til at yde den bedste behandling.

”Det kan være spørgsmål som; ”Lider du af skæl”, ”Taber du hår”, ”Hvilken shampoo bruger du”, ”Klør din hovedbund” eller andre relevante spørgsmål, som frisøren ikke vil stille i salonen, og som kunden sikkert nødigt vil svare på i andres påhør, men som kan være essentielle for behandlingen”, forklarer Martin Brandt, og han understreger, at netop de spørgsmål jo kan være en døråbner i forhold til at sælge produkter i salonen, uden at frisører skal føle sig som ”sælger”. I øvrigt fungerer Adminds online bookingsystem på alle platforme; PC, tablet og smartphone.

Denne artikel blev publiceret i 2. udgave af Hair Magazine 2017.