Annonce

Admind på ”road trip” med bookingsystem til frisører

Admind på ”road trip” med bookingsystem til frisører
24. november 2016 bal@freemindsmedia.com

24. november 2016

Admind på “road trip” med Admind Care

”Vi møder vore kunder i den digitale verden. Men skal man have tillid til et firma, er det vigtigt at have set menneskene bag virksomheden i øjnene”. Det mener Martin Brandt fra Admind, der lige har været på ”road trip”. Gode idéer til nyudviklinger fik man også med hjem.

Admind fortæller om deres Admind Care totalløsning
Admind tog på ”road trip” for at møde sine kunder face-to-face.

”Vi vil gerne møde vores kunder ”face-to-face”. Vi vil gerne høre, hvad de tænker, hvilke behov de har, og hvilke idéer de måtte have til videreudvikling af vores Admind-løsning, så vi fremadrettet kan skabe et endnu bedre produkt for vore brugere”. Det fortæller Martin Brandt fra Admind. Derfor har man netop gennemført et ”road trip”, hvor man besøgte seks danske byer, og mødte en lang række kunder. Udover at høre hvad deres behov er, brugte Admind-teamet naturligvis også lejligheden til at fortælle kunderne om de mange nye features, Admind har indarbejdet i Admind Care totalløsningen, der primært henvender sig til netop frisører.

ADMIND PÅ NY PLATFORM
”Vi relancerer i princippet Admind på en ny platform, der fremtidssikrer og opdaterer produktet, så det bliver endnu hurtigere at arbejde med og med endnu flere integrationsmuligheder med samarbejdspartnere, der kan hjælpe frisøren i dagligdagen”, forklarer Martin Brandt.

Læs også: Admind – Vi skal have produktsalget tilbage i salonerne

”Det er vigtigt for os, at vore kunder kender bruger de værktøjer, de får igennem Admind-løsningen”, fortsætter Jørn Emil Svendsen fra Admind, og han slår fast, at en af Adminds største forcer er, at man er omstillingsparat og hele tiden tilpasser løsningen til brugernes behov. ”Vi leverer i bund og grund en hyldevare, som vi så tilpasser til den enkelte kundes behov. Men det kan sagtens være, at en af de idéer, vi får hos en kunde, er så god, at vi opgraderer den til en standardfeature, der er med til at højne vores produkt generelt. Det kunne vi bl.a. bruge de mange inputs, vi fik på vores ”road trip”, til.

Admind havde et stort fremmøde rundt omkring i landet

BOLDE KASTES OP – OG VI GRIBER DEM       
Blandt de idéer, der kom fra deltagerne, da Admind var i Århus, var en måde at måle kundernes tilfredshed på. Ikke med en stor og tidskrævende undersøgelse, men på en måde, der kun vil tage få sekunder. ”Alle tilhørerne synes, det var en god idé, og inden vi rullede ind i næste by, kunne vi præsentere et oplæg til en tilfredshedsmail med fire smileys”, fortæller Martin Brandt, der tilføjer, at det i høj grad handler om dialog. Blandt de nyheder, der også blev præsenteret, var muligheden for ”ad ons”, så man kan styre sin webshop via Adminds løsning. Det gælder alt fra bogføring, fakturering og administration. ”Det eneste, systemet ikke kan, er at sende pakkerne ud”, lyder det.

Adminds bogføringsdel blev der også slået et slag for. Den er bankintegreret og sørger for, at rigtig meget af det kedelige bogføringsarbejde sker automatisk, så man reelt kan halvere den tid, man bruger på sin bogføringsrutine.

Admind fortæller om deres Admind Care totalløsning
Christian Sanggaard i god dialog med tilhørerne på et af Adminds seks arrangementer rundt omkring i landet.

BOOKALOOK
Med på danmarksturnéen var også en af Adminds samarbejdspartnere ”Bookalook”, som stifteren selv kaldte for ”hotels.com for beauty and hair”.

”Bookalook” er en hjemmeside, hvor forbrugere, der ikke søger en bestemt frisør, men bare en frisør i et område går ind og ser de muligheder der er. Giver sitet en ny kunde i stolen, skal salonen betale 20 pct. af behandlingens pris til Bookalook. Herefter er det op til salonen selv at sørge for at sikre, at kunden kommer igen. Næste gang der bookes – selv om det sker igennem Bookalook – skal salonen ikke betale noget. Det er en super måde at få fyldt ellers tomme stole i salonen, og det bedste er, at det er ”no cure no pay”. Så giver det ingen kunder, skal der ikke betales noget”, forklarer Jørn Emil Svendsen og tilføjer, ”og med aftalen sikrer vi, at det er vores kunder, der får de nye klienter”.

Læs også: Adminds online booking system i nyt design

ET ÅRLIGT EVENT
Efter roadshowet sendes i øvrigt en mail ud til alle deltagerne, hvor det opsummeres, hvilke idéer, man har taget til sig og arbejder videre med. ”For på den måde forpligter vi os i forhold til vore kunder. Og det gør vi gerne!” Og Martin Brandt og Jørn Emil Svendsen er enige: Admind ”road trip” var så stor en succes, at det fremadrettet bliver et årligt tilbagevendende event.

Tekst: Pia Finne
Foto: Admind


ANNONCE