Annonce

23-årig frisørelev får sølv ved svendeprøve

23-årig frisørelev får sølv ved svendeprøve
7. november 2019 Sascha Tejlmann
Fredrik Sørensen sølv ved svendeprøve

07. november 2019

23-årig frisørelev får sølv ved svendeprøve

Tekst & foto: Zoom By Zoom pressemeddelelse

23-årige Fredrik Sørensen, der til dagligt er frisørelev/Juniorstylist hos Zoom By Zoom i Thisted, har netop været til sin svendeprøve. Og hvilken præstation! Fredrik blev belønnet med sølv og opnåede derved den højeste udmærkelse, da der aldrig før er blevet uddelt guld ved svendeprøverne i Danmark.

“Jeg er naturligvis utroligt glad for resultatet, der er kronen på værket på fire års hårdt arbejde i en branche, som jeg ganske enkelt elsker at være i”.
Sådan siger 23-årige Fredrik Sørensen efter han har modtaget sølv for sin svendeprøve. En udmærkelse, der er en af de sjældne og samtidigt den højeste, der er givet ved svendeprøver – dette, da der aldrig før er uddelt guld.

Fredrik er frisørelev og Juniorstylist hos Zoom By Zoom i Thisted, hvor han tilmed også har været en del af det kreative team. Han fortæller, hvordan dette har været med til at udvikle hans kreative tilgang til hår samt hvordan, han elsker at elsker at lave unikke frisurer og provokere gennem hår.

Læs også: Frisører bag Zoom By Zoom Academy vinder Intercoiffure-pris

Kristian Mørch Bertelsen og Marianne Henriksen, der driver Zoom By Zoom-salonerne, er da også ved at revne at stolthed over deres frisørelev.
“Fredrik er et sjældent talent, der er totalt dedikeret til faget, og som virkelig går til den for at skabe de absolut bedste resultater for kunderne. Fredriks resultat er med til at sætte fokus på branchens muligheder for kreative unge mennesker. Vi synes, at det er vigtigt at tage dedikerede elever ind og give dem en god uddannelse og dermed skabe nogle gode resultater”, siger Kristian og Marianne.

På Hair Magazine ønsker vi Fredrik stort tillykke med den flotte udmærkelse!

ANNONCE