Annonce

20’erne – ud med det gamle, ind med det nye

20’erne – ud med det gamle, ind med det nye
5. marts 2019 Sascha Tejlmann
Skuespillerinden Louise Brook er ikonisk for 20’erne i hendes korte, lige bob, der fik navnet Dutchboy bob eller ”den sorte hjelm”.

05. marts 2019

20’erne – ud med det gamle, ind med det nye

Tekst: Camilla Svensson (Sascha Tejlmann red.)

20’erne var især præget af første verdenskrigs efterdønninger og kvindernes frigørelse. Nu var elektricitet, biler og biografer tilgængelige for de fleste. Moden, som vi kender den i dag, begyndte at tage form med Coco Chanels ”lille sorte” i spidsen. Tøjet blev mere afslappet og kjolerne kortere – selv også håret. Den korte bob er den frisure, der definerer årtiet, og den blev et symbol på kvindernes frihed, rettigheder og muligheder.

På det internationale plan var det først og fremmest Irene Castle og Louise Brooks, der førte an i bob-trenden, der spredte sig over hele verden med hjælp fra andre store stjerner fra filmlærredet. Looket kunne kombineres med krøller, bølger, sideskilning eller pandehår. For at holde den korte bob på plads, blev hårnålen opfundet.

Selvom den kæbekorte bob var trendy, og mange unge hoppede med på den, var det ikke helt smertefrit at tage den til sig. Flere frisører nægtede at klippe kvinder kort, og der var mange, der var modstandere af den nye trend, der udviskede linjerne for, hvad der ansås som værende mandigt og kvindeligt. Da frisørerne endelig accepterede trenden og udvidede deres kundskaber, blev bob’en også udviklet. En af favoritterne var shingle bob, der viste hårlinjen og blev smallere og formet som et v i nakken.

Skuespillerinden Louise Brook er ikonisk for 20’erne i hendes korte, lige bob, der fik navnet Dutchboy bob eller ”den sorte hjelm”.

Skuespillerinden Louise Brook er ikonisk for 20’erne i hendes korte, lige bob, der fik navnet Dutchboy bob eller ”den sorte hjelm”.

Fingerbølgerne
For at blødgøre bob’ens skarpe kanter blev fingerbølgerne, der blev meget populære i 20’erne og 30’erne, skabt. Med nutidens stylingværktøjer er det relativt let at skabe fingerbølger – selvom det kræver lidt øvelse og finesse. I 1920’erne blev bølgerne lavet ved, at man ved brug af fingrene og en kam formede det fugtige hår i flade s-bølger. Krøllerne blev siden holdt på plads af klemmer til de tørrerede og blev fikseret med gelé eller hårspray.

Denne måde at skabe bølger og tekstur i håret på fungerede ikke kun til krøllet hår – også de med glat hår kunne få det trendy look. Marcelbølger, der ligner fingerbølger, var også populære men blev lavet med en opvarmet varmetang i stedet for. På grund af varmen blev krøllerne tydeligere defineret sammenlignet med de bløde fingerbølger.

Læs også denne artikel i vores online magasin her!

Fingerbølgerne blødgjorde den skarpe bob og gav tekstur til selv glat hår i 20’erne.

Fingerbølgerne blødgjorde den skarpe bob og gav tekstur til selv glat hår i 20’erne.

Drengefrisuren
De mere vovede kvinder gik all-in og tog det endnu mere drengede look til sig med ”The Eton Crop”. Navnet kommer fra Eton College i London, hvor drengene på det tidspunkt havde lidt længere hår, end hvad der var typisk for den tid. Frisuren blev ikke skabt for at give kvinderne et mere maskulint udtryk – det var snarere en måde, hvorpå man lettere kunne bære tidens klokkeformede hatte og accessories. Josephine Baker var en velkendt jazzartist, der personificerede frisuren og gjorde den endnu mere glamourøs. Ved hjælp af pomade kunne håret slikkes langs hovedet med en glansfuld finish. Looket blev fuldendt med et par strategisk placeret krøller langs ansigtet – også kaldet ”kys” for et mere feminint udtryk.

Det skal dog siges, at dette look var relativt kortlivet, og det var også kun de mest viljestærke og selvsikre kvinder, der vovede sig ud i den.

Jazzartisten Josephine Baker gjorde stort indtryk med sin glansfulde, korte frisure i 20’erne.

Jazzartisten Josephine Baker gjorde stort indtryk med sin glansfulde, korte frisure i 20’erne.

Snydebob’en
Bare fordi noget er trendy, betyder det ikke, at ALLE har det. Frisurerne fra starten af 1900-tallet, en løs chignon eller en knude i nakken var fortsat populære i 20’erne, og der var mange, der ikke ville klippe deres hår. For de, der gerne ville beholde deres hår men samtidigt gerne have den trendy, korte stil, fandtes der flere innovative muligheder.

Det lange hår kunne ligne en kort bob ved at fæstne håret med hårnåle. Ved at bruge et hårbånd holdt frisuren formen. En anden måde var at flette det lange hår i to fletninger og vikle det rundt over ørerne. Frisuren blev kaldt for ”hovedtelefoner”, da de lignede hovedtelefonerne, der blev anvendt til at lytte til radio. Sidst men ikke mindste fandtes der parykker i korte frisurer, selvom de mod slutningen af 20’erne blev mere unormale.

”Hovedtelefonerne” var en af de frisurer, som de, der ikke ville klippe sig korthåret, kunne anvende for at skabe et trendy look.

”Hovedtelefonerne” var en af de frisurer, som de, der ikke ville klippe sig korthåret, kunne anvende for at skabe et trendy look.

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 1. udgave 2019.

ANNONCE